Ekspert frygter kommende hacker-krig

Den seneste tids angreb på spilgiganterne Sony, Sega og Nintendo kan meget vel være starten på en decideret hackerkrig, vurderer ekspert

Shehzad Ahmad vil ikke fraråde folk at udlevere deres personlige oplysninger til spilnetværkene. (Foto: Colourbox)
Shehzad Ahmad vil ikke fraråde folk at udlevere deres personlige oplysninger til spilnetværkene. (Foto: Colourbox)

Først blev Sony angrebet, så var den gal med Nintendo, og forleden var det så Segas tur til at blive ramt af de spillystne hackere. De hacker sig ind på konsolkæmpernes spilnetværk og stjæler personlige data fra deres brugere. Ifølge den danske It-sikkerhedsorganisationen DK-CERT har hackerne forskellige motiver.

- Hackere gør det som regel for at reklamere for sig selv eller for at stjæle personlige oplysninger og omsætte dem til en økonomisk gevinst. Men nu ser det ud som om, at det i høj grad er hævn, der er motivet, siger Shehzad Ahmad, der er direktør i DK-CERT.

Læs også: 19-årig anholdt for Sony-hack

Kommende hackerkrig
Ifølge Shehzad Ahmad kan angrebet på Sega, hvis bagmænd endnu ikke er fundet, let starte en ond hævnspiral. Den anerkendte hackergruppe LulzSec har nemlig via deres twitterprofil oplyst, at de vil hjælpe Sega med at tilintetgøre folkene bag angrebet. LulzSec stod selv bag angrebet på Sony og har meldt ud, at Sony er skurkene, og Sega og Nintendo er heltene i deres verden.

Det kan let starte en krig mod de fans af Sony, der har hacker-tendenser. Derfor frygter Shehzad Ahmad til at frygte, at endnu flere angreb er på vej.

- Det kunne godt tyde på, at der er en hackerkrig på vej. LulzSec har angrebet Sony og sagt, at de vil beskytte Nintendo og Sega. Men det kan altså godt føre til, at Nintendo bliver det næste store offer, fordi det gør andre hackere sure, siger han

Læs også: EU-ministre vil straffe udviklere af hacker-software

Stop ikke
Angrebene rammer primært spilgiganterne på pengepungen, når de skal genstarte og forbedre deres systemer. Men i mange tilfælde går det også ud over deres brugere.

Selv om det er en alvorlig trussel, mener Shehzad Ahmad ikke, at man skal holde op med at udlevere sine personlige oplysninger til spilnetværkene. Man skal i stedet for tage sine forholdsregler.

- Vi anbefaler ikke, at folk stopper med at give deres personlige oplysninger til spilnetværkene. Alle sider kan blive hacket. Men det er vigtigt at holde brugernavne og adgangskoder til spilnetværkene adskilt fra resten. Man skal bruge nogle andre her, end man gør på Facebook, netbank og så videre, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere