De bedste og billigste fladskærme

Billedet vigtigst: Ekstra Bladet viser vej til en fladskærm på 32 eller 42 tommer, hvad skal man gå efter og holde sig fra

De skal være flade, de skal være billige, og billedet skal helst være knivskarpt. Omtrent sådan tænker den moderne fjernsynskøber, og Ekstra Bladet er klar med en hjælpende hånd.

Vi har fundet øjeblikkets billigste mærkevarefladskærme på 32 tommer eller 40-42 tommer og fået ekspert Rasmus Larsen til at vurdere dem. Og de to vindere er fra henholdsvis Philips og Panasonic, men også LG, Zepto, Sony og Samsung leverer god kvalitet på nogle modeller.

Det, der for alvor skiller fårene fra bukkene, er billedkvaliteten.

- Den er simpelthen det afgørende, når du vælger fladskærm. Og så skal man selvfølgelig kunne lide designet. Hvis skærmene så samtidig er forberedt på det nye digitale signal med indbygget digital tuner, er det selvfølgelig en fordel, men det er ikke det, der bør være afgørende. For det kan man råde bod på, siger Rasmus Larsen, der står bag hjemmesiden flatpanels.dk.

Salget stiger
I det hele taget er der et stort spænd imellem skærmenes billedkvalitet. Alligevel tager de som minimum det skarpe format High Definition (HD). Desuden er der ved alle modellerne - hvis ikke den er indbygget - mulighed for at købe en digital tuner ved siden og sætte til, så skærmen er opdateret til det signal, fremtiden bringer.

Og fremtiden ligger faktisk lige om hjørnet. Fra 2009 bliver signalet digitalt, og det ventes at puste yderligere til salget af fladskærme trods finanskrise og afmatning i økonomien, fortæller Finn Möbius, der er kommunikationschef i Branchen Forbrugerelektronik.

- Vi regner med et salg, der er ti procent højere i år end sidste år, når man ser på antallet. Det bliver til mere end 650.000 solgte fladskærme, siger han.

Klik her for at se de testede fladskærme

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere