Tal direkte til Google på din iPhone

Googles nye søgemaskine til Apple iPhone, som fungerer ved talegenkendelse, får bragende gode anmeldelser efter lanceringen tirsdag

Hallo hallo. Få dig en sludder med Google via din iPhone. (Foto: flickr)
Hallo hallo. Få dig en sludder med Google via din iPhone. (Foto: flickr)

Søg på internettet uden at røre så meget som en enkel tast. Det er Googles tilbud til brugere af Apples iPhone. Google lancerede tirsdag en version af den populære søgemaskine til iPhone, som finder ting på internettet, bare telefonens ejer siger, hvad han eller hun skal bruge.

Flere førende anmeldere af it-udstyr kan næsten ikke få armene ned over det nye koncept, og ifølge nyhedsbureauet dpa genkender den nye software ord med en meget høj grad af nøjagtighed.

Samtidig prioriteres søgeresultaterne delvist efter, hvor i verden brugeren befinder sig.

Google vil nu forsøge også at udvikle konceptet til andre typer avancerede telefoner med internetadgang.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere