Net-tyve stjæler for 30 mia.

Det er en rigtig god forretning at være it-kriminel. Net-tyvene har på bare et år stjålet for omkring 30 milliarder kroner, viser nye tal it-sikkerhedsfirmaet Symantec

Net-tyve har det seneste år stjålet for mange milliarder. (Foto: Colourbox)
Net-tyve har det seneste år stjålet for mange milliarder. (Foto: Colourbox)

Det er langt fra alle kriminelle, der gider rende rundt og bryde ind i folks huse midt om natten. Tværtimod bliver det en bedre og bedre forretning for de it-kriminelle at stjæle oplysninger fra folks computere og misbruge dem.

Ifølge it-sikkerhedsfirmaet Symantec har de it-kriminelle på bare et år stjålet værdier for op imod 32 milliarder kroner.

Det er især videresalg af kredit- og kontooplysninger, der er gode penge i for de kriminelle. Kreditkortinformationer er den mest populære vare på nettet og sælges af hackere i 'bunker' til en fast pris mellem 50 øre og 150 kroner. Dem, der videreudnytter de stjålne oplysninger, scorer derimod i gennemsnit 24.000 kroner.

Svindel med kreditkortinformationer står for 31 procent af det totale udbud af ulovlige varer.

Den anden mest populære vare er kontoinformationer med 20 procent af markedet. Kontooplysningerne bliver solgt for mellem 60 og 6000 kr. Den gennemsnitlige kontos indestående er på 240.000 kr, viser tal fra Symantec.

Fast mødetid
- Den tid er forbi, hvor det er unge drenge, der sidder nede i en kælder og fifler med en computer, og synes det er lidt sjovt at se, hvad de kan hacke sig ind i, siger Peter Schjøtt, Security Engineer fra Symantec.

- Nu er det dybt professionelle individer eller grupper, der har en normal arbejdsdag ligesom os med en fast indkomst. Ligesom de kriminelle er blevet mere professionelle, er det også nødvendigt, at brugeren udviser større omtanke, anvender opdateret sikkerhedssoftware og kun udleverer personlige informationer på sikre sider på en sikker måde, siger han.

Informationerne om den omfattende svindel er indsamlet af Symantec i perioden fra den 1. juli 2007 til 30. juni 2008.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere