Fem-stjernede mobilopladere

De fem største mobilproducenter viser vejen til den mest miljørigtige oplader, hvor den bedste kan få helt op til fem stjerner

Nokias oplader AC-5 får to stjerner med et passivt strømforbrug på 0,3 watt op til modellen AC-8 herover, der kun spilder 0,03 watt. (Foto: Nokia)
Nokias oplader AC-5 får to stjerner med et passivt strømforbrug på 0,3 watt op til modellen AC-8 herover, der kun spilder 0,03 watt. (Foto: Nokia)

Selv om der ikke er sluttet nogen mobil til opladeren, bruger den alligevel strøm, så længe den sidder i stikket.

Faktisk vurderer producenterne, at strømfråset svarer til produktionen fra to mellemstore elværker, skriver itmediet version2.

Det er Nokia, LG, Samsung, Sony-Ericsson og Motorola der i fællesskab vil dele stjerner ud til de forskellige opladere.

Skalaen, som de uundværlige opladere vurderes ud fra, er standarder fra EU-Kommissionen og det amerikanske miljøministeriums Energy Star-ordning.

Den bedste får fem stjerner, mens den dårligste ingen får.

Men helt ren samvittighed får den CO2-bevidste forbruger først ved helt at slukke for kontakten eller fjerne opladeren fra stikket.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere