NASA klar med internet i ydre rum

Det er ikke længere kun jordens væsner, der kan få glæde af world wide web. Nu er det ydre rum også ved at komme online

Ifølge Nasa tager fra 3,5 - 20 minutter at sende og modtage data til og fra Mars. (Foto: Bluedharma/flickr)
Ifølge Nasa tager fra 3,5 - 20 minutter at sende og modtage data til og fra Mars. (Foto: Bluedharma/flickr)

Den amerikanske rumfartsorganisation NASA har med succes testet internettet i rummet, så nu kan der sendes data til og fra andre planeter i solsystemet.

- Der bliver tale om en slags interplanetarisk internet, siger Adrian Hooke, der er projektleder i NASA.

Det vellykkede forsøg gik ud på at sende forskellige rumbilleder frem og tilbage mellem jorden og en rumsonde, der er omkring 32 millioner kilometer væk fra jorden.

Hårdfør system
Naturligvis vil der på sådanne afstande opstå forskellige problemstillinger, og derfor fungerer det verdensrummets www også trods forsinkelser og forstyrrelser.

Software protokollen hedder da også Disruption-Tolerant Networking eller bare DTN. Det er en af fædrene til internettet, Vint Cerf, der blev kendt for sit arbejde med at konstruere TCP/IP i 70'erne, der har bistået NASA.

Fra sonde til station
Selv om DTN bygger på mange lignende principper fra TCP/IP, er der en grundlæggende forskel. DTN forudsætter ikke an uafbrudt ende-til-ende forbindelse.

Denne gang var det en rumsonde, der blev testet. Næste sommer bliver systemet implementeret på rumstationen International Space Station, der cirkler rundt om jorden.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere