Hjemmestrikket platformshygge

Efter kontrovers om korancitater er det længe ventede Little Big Planet til PS3 endelig på gaden. Med sit unikke design ligner spillet den mørke årstids bedste bud på familiehygge foran fladskærmen

'Little Big Planet' ligner mange steder noget, der er stykket sammen i formningslokalet. Designet er med til at give spillet samme slags charme som PSP-hittet 'LocoRoco' fra 2006.
'Little Big Planet' ligner mange steder noget, der er stykket sammen i formningslokalet. Designet er med til at give spillet samme slags charme som PSP-hittet 'LocoRoco' fra 2006.

En strikket dukke med lynlås på maven, der render rundt i forskellige verdener, løser opgaver og forcerer forhindringer. Altså en slags Mario udsat for hønsestrik og nogle syrede designere. Sådan tager efterårets mest hypede lancering til PlayStation 3 sig ud ved første blik. Men der er heldigvis meget mere at komme efter, for 'Little Big Planet' er faktisk et spil som ingen andre, og den uldne hovedperson er næsten garanteret status som kæledægge på tusindvis af konsoller i den kommende tid.

Dukken Sackboy er nemlig en usædvanlig charmerende hovedperson. Og på samme måde som i 'The Sims' og med Nintendos Mii-avatars på Wii kan spilleren gøre Sackboy personlig. Du kan for eksempel udstyre figuren med overskæg, briller, hat, tøj, hår og så videre.

Pigernes påklædningdukke
Fjollet? Måske, men utvivlsomt en funktion, der vil få spillet til at gå rent ind også hos piger med hang til virtuelle påklædningsdukker.

I det hele taget er designet det mest opsigtsvækkende i 'Little Big Planet'. For lidt kynisk betragtet er spillet primært et platformsspil a la kendte klassikere med Mario og Sonic. Men udviklerne har tydeligvis været i deres allermest spraglede humør, da de dyppede det kendte koncept i den syrede fremkaldervæske, som har givet spillet dets helt unikke udtryk.

Design selv banerne
Når 'Little Big Planet' alligevel skiller sig ud fra traditionelle platformsspil, skyldes det især to ting. For det første etablerer spillet et helt univers omkring Sackboy. Spilleren kan for eksempel lege indretningsarkitekt i dukkens hjem, som er en slags rumkapsel udført i bølgepap. Derudover indeholder spillet en banedesigner og en sjov mulighed for at bruge egne billeder ved hjælp af PlayStation-kameraet EyeToy.

Onde tunger vil så sige, at banedesigner og mulighed for personlig tilpasning efterhånden er hverdagskost i nye spil. Tænk bare på et spil som 'Spore', hvor man designer sin egen figur og siden skal erobre hele universet. Men mulighederne er sjældent set mere veloplagte end i 'Little Big Planet'.

Trættende klistermærker
En af de få ting, der for alvor trækker ned i et ellers forfriskende spil, er nogle i længden trættende opgaver som at sætte klistermærker på sprællemænd og gyngeheste. Det er måske meget sjovt første gang, men allerede anden gang virker det meningsløst og som en unødig forsinkelse under udforskningen af en bane.

Derudover kan man indvende, at styringen af Sackboy er temmelig kompleks for de yngste spillere. 'Little Big Planet' udnytter fornemt alle mulighederne i Sonys nyeste udgave af Sixaxis-controlleren, men mulighederne er næsten for mange. Især fordi grafikken i spillet nogle gange er for spraglet, til at man kan se hjælpestregerne på skærmen.

Men alt i alt ligner 'Little Big Planet' et sikkert hit, der kan samle flere generationer foran fladskærmen i den mørke tid.

1 af 2 Dukken Sackboy er nemlig en usædvanlig charmerende hovedperson.
2 af 2 'Little Big Planet' ligner mange steder noget, der er stykket sammen i formningslokalet. Designet er med til at give spillet samme slags charme som PSP-hittet 'LocoRoco' fra 2006.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere