Annoncehajer lever af porno-trusler

Frygten for at ens velrenommerede virksomhed skal blive forvekslet med et foretagende med bare bryster er en virkelig god forretning

Porno er noget de fleste virksomhedsejere helst ikke vil have forbundet med deres hjemmeside. (Foto: colourbox)
Porno er noget de fleste virksomhedsejere helst ikke vil have forbundet med deres hjemmeside. (Foto: colourbox)

Annoncehajer, der lokker og presser penge ud af firmaer for tvivlsomme annoncer, skyr ingen midler i jagten på hurtige penge.

Det skriver metroXpress.dk.

Selskabet Dansk Domæne Registrering ApS tjener penge på at narre og true erhvervsdrivende til at købe ekstra domænenavne, uden at der står en konkurrerende virksomhed til at overtage de andre domæne, skriver Håndværksrådet.

I en konkret sag tager Dansk Domæne Registrering overpris for et domænenavn. Det er ikke ulovligt, men det er fremgangsmåden for salget:

Den lille forskel er i enden
Sælgeren fra Dansk Domæne Registrering ringer virksomheden op og oplyser med faresignal i stemmen, at virksomheden skal være opmærksom på, at sælgeren er blevet kontaktet af en anden kunde, der ønsker at købe domænenavne som virksomhedens, blot med .com og .eu til sidst i stedet for .dk.

- Hvis virksomheden ikke med det samme panikker over, at en konkurrerende virksomhed er ved at opkøbe deres domænenavn, så hjælper sælgeren gerne med til at skabe panik. Virksomheden får for eksempel det indtryk, at en konkurrerende virksomhed kan finde på at bruge domænenavnet til en pornohjemmeside eller noget endnu værre, forklarer Jeppe Rosenmejer.

Sælgeren siger, at dette kun forhindres, hvis virksomheden skynder sig, at købe en række domæner i firmaets navn hos Dansk Domæne Registrering ApS til en pris af 1.800 kroner for en domæneregistrering, plus 200 kroner årligt.

Rent fup-firma
- Dansk Domæne Registrering ApS lever af at skræmme erhvervsdrivende til at købe domænenavne under falske forudsætninger. Fidusfirmaet sælger helt ligegyldige web-adresser, uden at der står en anden konkurrerende virksomhed, som vil købe domænenavnet, siger Jeppe Rosenmejer.

Håndværksrådet modtager adskillige henvendelser om Dansk Domæne Registrering ApS og firmaets salgsmetoder og advarer kraftigt mod at indgå aftaler medfirmaet.

- Det er rent fup. I de tilfælde, hvor kunden ikke er hoppet på Dansk Domæne Registrerings salgsvogn og har købt domænenavnet, har det vist sig, at der ikke var noget bag Dansk Domæneregistrerings advarsler. Domænenavnene er altså ikke blevet købt af fjendtlige konkurrenter, understreger JeppeRosenmejer.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere