ekstrabladet.dk lancerer iPhone-site

Forhåndsinteressen for iPhones entre på det danske marked er overvældende, og den smitter også af på ekstrabladet.dk

Så lækkert præsenteres ekstrabladet.dks nyheder på det nye site ieb.dk.
Så lækkert præsenteres ekstrabladet.dks nyheder på det nye site ieb.dk.

Det kan godt være, den nye iPhone ser godt ud, men det kommer ekstrabladet.dk også til at gøre på den store touch screen.

Prøv med din nye iPhone at gå ind på ieb.dk, og du vil se brandvarme nyheder serveret på særlig lækker vis. Danmarks største netavis har som det første medie kreeret en specifik iPhone–version til 'iFans'.

- Vi gør det, fordi vi vil mobil på Ekstra Bladet. Vi er allerede godt etableret på det mobile internet, og det er oplagt at levere et iPhone-site også, siger mobile manager på Ekstra Bladet, Christian Jelbo.

iCrazy i UK
Han peger på den eksplosive udvikling iPhone har haft for mobilvanerne i Storbritannien.

- Googles søgemaskine bliver brugt 50 gange mere af iPhone-brugere end af andre mobilkunder. Skærmen er stor og touch-systemet gør, at brugervenligheden er virkelig god på almindelige websider, siger Christian Jelbo, der godt er klar over, at flat-rate abonnement naturligvis også spiller ind på forbruget.

Utålmodige fans
Desuden tilhører iPhone-publikummet den gruppe, der betegnes ' early adopters', der i forvejen er nysgerrige og villige til at gå nye veje.

Og det med at være en tidligt ude, kendetegner de virkeligt inkarnerede iPhone-fans. Der er nemlig omkring 8-10.000 hackede iPhones herhjemme, hvor ejermanden ikke har kunnet vente til den danske ankomst i dag.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere