Samsung erkender batteri-problemer med Galaxy S4

Det er heldigt, at man kan udskifte batteriet i Samsung Galaxy S4, for mange brugere oplever, at deres batteri ikke længere vil lade

(Foto: Lydogbillde.dk)
(Foto: Lydogbillde.dk)

Det er en kendt sag, at batterierne i dine gadgets taber pusten med tiden, men da det kun er seks måneder siden, at Samsung lancerede topmodellen Galaxy S4, må det siges at være lidt for tidligt, at mange brugere nu oplever, at batteriet i deres telefon opgiver ånden.

Læs også: Seks nye mobile enheder fra Nokia

Tyske mobiflip.de kan citere en kilde, der arbejder for en af de store, tyske mobiloperatører, og vedkommende kan berette, at cirka 30 procent af alle Samsung Galaxy S4-købere har klaget over batteri-problemer, hvilket i følge kilden er usædvanligt mange.

De fleste brugere oplever, at batteriet ikke længere vil lade, mens nogle få sågar har oplevet, at batteriet hæver og bliver større!



Sådan skal batteriet se ud, hvis det ikke er hævet. (Foto: Lydogbillede.dk)
Sådan skal batteriet se ud, hvis det ikke er hævet. (Foto: Lydogbillede.dk)


En simpel Google-søgning på 'Samsung Galaxy S4 batteri problemer' giver resultater som dette fra Androidcentral.com, og Samsung har også over for få medier bekræftet, at problemet eksisterer. Til TrustedReviews siger Samsung således:

- Vi er klar over problemet, som har berørt et begrænset antal kunder.

Læs også: B&O Play får Spotify Connect i julegave

Meldingen lød, at kunder med samme problem kunne få deres batteri skiftet.

Efter at flere læsere, der havde læst denne nyhed og oplevet samme problem med deres Samsung Galaxy S4, som vi skildrer her, havde henvendt sig til Samsung eller deres forhandler i Danmark blot for at få at vide, at de ikke kunne få udskiftet deres batteri, henvendte vi os til Samsungs hovedkontor i Skandinavien for at få en afklaring.

Det udløste følgende, officielle svar (på engelsk):

We are aware of this issue, which has affected less than 1% of batteries in the Nordics. We ask all affected customers to please visit their nearest Samsung Electronics service center, where they can receive a replacement battery for free of charge. We remain committed to providing the best possible user experience for our customers.

Nogenlunde samme besked bliver - på dansk - givet til frustrerede kunder på Samsungs Facebook-side:





Kort sagt anerkender Samsung, at problemet eksisterer, omend de hævder, at blot 1% af brugerne er berørte, og oplyser, at kunder kan henvende sig til nærmeste Samsung service center for at få byttet batteriet gratis.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen