Retro-kamera med sensor i fuldformat

Nikon Df ligner noget fra 1970'erne, men kombinerer klassisk design og betjening med moderne digitalteknik

Markedet for retrodesign er umætteligt. Spørg bare Leica og FujiFilm, som ikke kan lave nok kameraer i retrodesign til at dække efterspørgslen. Nu kaster Nikon sig ind i kampen med Df, en digital Nikon F. For de som husker den.

Læs også: Hvornår får min mobil Kit Kat?

Kameraet er i umiskendeligt klassisk Nikon-design, med alle funktioner anbragt på tydeligt mærkede drejeknapper. Lukketid og lysfølsomhed er bare noget af det, som man må dreje sig gennem smukt makerede skalaer for at for at vælge.





Indvendig har kameraet den samme 16 megapixel fuldformat-sensor som Nikon D4, imens fokussystemet er Nikon D610s 39-punkters med 9 krydssensorer.

Videooptagelse og lignende pjank kan du kigge i vejviseren efter. Dette er et kamera for fotografer! Og relativt velbeslåede af slagsen.

For kameraet vil koste ca. 25.000 kr, når det er kommer i butikkerne fra d. 28. november. Medregnet en matchende retrodesignet Nikkor AF-S 50mm f1.8G.





Kameraet vil også komme i en silver-udgave, som naturligvis får sorte felter på prismehuset. Som vi husker fra Nikon F, FM, og FE-serien. Batteritiden er opgivet til meget respektable 1.400 eksponeringer pr. opladning, og kameraet kan bruge så og sige alle Nikkor-objektivet, som nogensinde er fremstillet.

Læs også: Fujifilm forbedrer sin fuldtræffer

Det gør objektivudvalget til Df enormt.





0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere