Her er Nexus 5 i virkeligheden

Første smartphone med Kit Kat: Vi har lagt hånd på Googles nye referencemobil, som præsenteres af LG

Hver gang en ny Android-version sendes på gaden, udvikler Google en referencemodel i samarbejde med en mobilproducent. Tanken er at matche funktionerne i operativsystemet med en mobil, som har den nyeste hardware og alle de nødvendige finesser.

Læs også: Xbox kan komme på andre hænder

Det er også sket i forbindelse med Android Kit Kat. Og ligesom det var tilfældet, da Jelly Bean blev udgivet, er det LG, som har fået opgaven.

(Foto: Lydogbillede.dk)
(Foto: Lydogbillede.dk)

Sammenligner man med Nexus 4, er der kommet betydelig hurtigere dataoverførsel via 4G/LTE, bedre kamera, hurtigere processor og større, mere højopløst skærm. Batteriet har desuden fået højere kapacitet, selv om mobilen er blevet tyndere.

(Foto: Lydogbillede.dk)
(Foto: Lydogbillede.dk)

Under motorhjelmen finder vi den nyeste Snapdragon 800-processor fra Qualcomm, som LG faktisk gav premiere i sin G2-mobil. Det betyder ikke blot en betydelig højere ydelse, men også, at man har kunnet gøre mobilen mere strømbesparende.

Og i kombination med Android 4.4 Kit Kat, venter vi os en betydelig forbedring på det punkt. I følge Qualcomm kan man vente sig op til 17 timers brugstid, sammenlignet med 10 timer på Nexus 4.

Den 5 tommer store skærm med fuld HD-opløsning og IPS-teknologi ser rigtig godt ud. Farvegengivelsen og betragtningsvinklen er udmærkede, og takket være skyhøje 445 punkter per tomme står alting særdeles skarpt.

(Foto: Lydogbillede.dk)
(Foto: Lydogbillede.dk)

Kameraet har fået dobelt billedbehandlingsprocessor, hvilket betyder, at man kan behandle video og stillbilleder samtidig, og at 4K-video kan håndteres uden problemer. Samtidig har man proppet en større billedsensor i kameraet for at opnå bedre lysfølsomhed og optisk billedstabilisering for bedre skarphed.

Det lover godt, at man stadig har valgt at holde opløsningen nede på rimlige 8 megapixel. Hvorvidt det i praksis vil udmønte sig i bedre billeder, får vi at se, når vi om kort tid får et testeksemplar ind på redaktionen.

(Foto: Lydogbillede.dk)
(Foto: Lydogbillede.dk)

Mobilen virker let i hånden og føles betryggende stabil. Den matte overflade på bagsiden gør det let at få et godt greb om mobilen.

Læs også: Lillebitte trådløs højttaler til mobilen

Det eneste ankepunkt er, at det som sædvanlig ikke er lykkedes for LG at få den til at se spændende eller luksuriøs ud.

Samsung Galaxy Note 3, LG Nexus 5, iPhone 5S. (Foto: Lydogbillede.dk)
Samsung Galaxy Note 3, LG Nexus 5, iPhone 5S. (Foto: Lydogbillede.dk)

LG ville ikke røbe nogen præcis lanceringsdato, men det blev antydet, at vi ville få den sorte model at se i midten af november.

Den hvide udgave kommer med en senere sending. Prisen vil lande på 4.000 kr. Desværre vil kun 16 GB-udgaven komme ud i butikkerne, da Google har lagt sine klamme hænder på 32 GB-modellerne til sin egen netbutik.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere