Nørduret fylder 30 år med nye funktioner

Casio G-Shock fylder 30 år, men er trods moden alder stadig med på alle de frække ting. Som at snakke med din smartphone via Bluetooth

Højde over havet, kompasretning, aktuel månefase, tidevand, temperatur og lufttryk. Det er alt sammen oplysninger, som man vanskeligt kan klare sig uden at have til rådighed her og nu på håndleddet.

Hvis du – som denne skribent – har et blødt punkt for digitalure med mange funktioner, har du næsten uundgåeligt haft en ur fra Casios G-Shock serie på et eller andet tidspunkt. Serien har gennem sine 30 år på markedet solgt ikke mindre end 65 millioner eksemplarer i 2.500 forskellige varianter.

Læs også: Tilbage til rødderne

Men selv om de første i serien kom helt tilbage i 1983, holder Casio ikke op med at finde på nye funktioner at putte i urene. Jubilæumsudgaven, der af ydre er en tro kopi af seriens første model, kan snakke trådløst med din smartphone.

Solid indmad klarer 200 meter
Det oprindelige G-Shock ur kunne klare et drop fra en højde af 10 meter, tilbød batterilevetid på 10 år og var vandtæt til 10 bar (100 meter). G-Shock (G står for Gravity, dvs. tyngdekraft) var med sin robuste og unikke sandwichkonstruktion et helt anderledes ur, end de mere modeprægede modeller i midtfirserne. Idag kan urene modstå endnu hårdere end for 30 år siden. Derudover er mange G-Shock ure udstyret med solceller til at oplade urets batteri.

G-Shock 2013
I anledning af 30 års dagen har Casio lanceret en replika af den første model fra 1983. Jubilæumsmodellerne anno 2013 er tro mod det oprindelige design, men opdateret med moderne funktioner: Radiostyret præcision, mange tidszoner, vandtæt til 200 meter, fem forskellige alarmfunktioner, automatisk oplysning af urets display.

Læs også: Alle gode gange tre

Og som et moderne ur snakker det trådløst med din anden lommelektronik via Bluetooth teknologi og kan kommunikere med smartphones (iPhone og Android) og give besked, når der kommer sms’er eller e-mails, og når mobilen er glemt et sted. På uret kan man også få sin kalender frem og stille sin alarm.



G-Shock-urene er lavet i 65 millioner eksemplarer og 2.500 forskellige versioner siden 1983.
G-Shock-urene er lavet i 65 millioner eksemplarer og 2.500 forskellige versioner siden 1983.


Kendte fans
De hårdføre multifunktionsure har en stor fanskare verden over, og tæller blandt sine tilhængere Kanye West, der har samlet på G-Shock ure i 15 år, i Pharell Williams, Lady Gaga og ikke mindst Eminem, der lancerer en signaturmodel med Casio i 2014.

Jubilæumsudgaven af Casio G-Shock koster 2.398 kr.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere