Geneva XXL: Jo - det ER et stereoanlæg!

Glem Ikea, det er Geneva XXL du skal have fat i, hvis du kigger efter en tv-bænk med højttalere, som du kan streame musik til

(Foto: PR)
(Foto: PR)

Schweiziske Geneva har haft stor succes med sine kubistiske bordhøjttalere. Den lille Model S med DAB-radio er blandt vore favoritter. Det samme kan vi dog ikke sige om XXL, som vi testede for nogle år siden.

Læs også: Årets bedste hovedtelefoner

Men nu kommer den i en helt ny udgave, hvor alt er kraftigt forbedret. Blandt andet er den mindre, lettere og slankere end forgængeren, og alt elektronik og samtlige højttalerenheder er smidt ud og erstattet med nye i langt højere kvalitet.

 

XXL er en tv-bænk med opbevaring for spillekonsol eller Blu-ray-afspiller. Under låget er der også plads til ekstra løsøre, og bag de seks højttalerne sidder en 125 W forstærker, som driver en 20 cm stor bashøjttaler, som ikke vises på billedet. De fire mellemtoneelementer på fronten er hver forsynet med sin egen 100 W forstærker, imens de de to diskantenheder har hver sin 32 W forstærker.

 

Der er også FM- og DAB+ radio integreret, og Bluetooth til streaming af musik fra mobilen til XXL. Du kan også bruge AirPlay over Wi-Fi, som fungerer med iPad, iPhone og iTunes på pc.

Tv og PlayStation kan kobles til de to HDMI-indgange. Der er desuden optisk og koaksial digital lydindgang, to analoge lydindgange og HDMI-udgang.

Læs også: Børnevenligt og -sikkert tilbehør til din tablet

Det 120 cm og 51 cm høje højttalermøbel kan købes i sort, hvidt eller rødt, til ca. 25.000 kr. Så har du til gengæld et komplet anlæg med alt, hvad de fleste hjerter begærer. Bare tilsæt et tv og en Blu-ray-afspiller.

 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere