Apple putter 4K skærm i deres kæmpe iPad

Apple putter 4K skærm i deres kæmpe iPad

(Foto: PR)
(Foto: PR)

Ifølge kilder på Foxconn fabrikkerne, der står for at producere og samle Apples populære tablet-PC'er, er der to forskellige iPads på vej med 12,9 tommer skærme, som kommer til at hedde henholdsvis iPad Pro og iPad Maxi.

Læs også: Så vildt kan det være: 11 avancerede apps til din iPad

Tech-sitet Pocket-Lint har opsnappet nyheden, og det bliver en imponerende skærm, som iPad Pro vil blive udstyret med, hvis rygtet holder stik.

4K skærmen på iPad Pro får en opløsning på hele 3840 x 2160, hvilket vil give en pixel-tæthed på 342 ppi. Til sammenligning har den nuværende iPad Air 264 pixels per tomme (ppi).

iPad Maxi må derimod nøjes med en 2K opløsning på 1440 x 2560 pixels, der vil give en ppi på 228.

iPad Pro og iPad Maxi i 2014
Indtil videre peger rygterne på, at både iPad Maxi og iPad Pro vil se dagens lys i løbet af 2014.

iPad Maxi kunne dukke op så tidligt som i april, mens vi nok kommer til at vente til sidst i 2014, før vi sidder og ser 4K film på en 12,9" iPad Pro.

Læs også: Billig NAS fra Synology leverer stadig varen

Priser er der ikke nogen bud på endnu.

0 kommentarer
Vis kommentarer