Instagram nu også til Nokia Lumia

Windows Phone 8: Billedelingstjenesten får egen app på Nokias Lumia-telefoner

(Foto: PR)
(Foto: PR)

Den meget populære fotodelings-tjeneste Instagram er nu tilgængelig via en dedikeret app til Nokias Lumia-smartphones.

Læs også: iTunes Match lanceret i Danmark

Med Instagram får Lumia-brugere nu mulighed for at give deres dagligdagsbilleder en kreativ behandling, som de kan dele på Instagram eller andre sociale netværk, som Facebook, Twitter, Tumblr og Foursquare.

Instagram udsendes til Lumia i en betaudgave, men med samme funktionalitet som man kender fra de andre platforme. Instagram-app’en er vigtig for Nokia i firmaets forsøg på at generobre sit territorium på smartphonemarkedet.

- I sidste kvartal solgte Nokia flere end ni millioner Lumia-smartphones, og Instagram er en af de uundværlige apps, for at fortsætte den vækst, siger siger Nokias danske produktchef Niels Kjelstrup

Flere markante apps
Instagram er den seneste af en række nye apps til populære til Nokia Lumia, som blandt andet omfatter Twitters video-app Vine, dokument-appen CamScanner, note-appen InNote.

Læs også: Hovedtelefoner til det sporty, lyserøde segment

Man kan downloade Instagram til Nokia Lumia i Windows Store.

0 kommentarer
Vis kommentarer