Elektronik storhitter under juletræet

Hvis du ikke vil vide, hvad der - måske - ligger under juletræet i år, så skal du ikke læse med her

Hvad gemmer der sig under juletræet i år? Hvis det er en hård pakke, så kunne det meget vel være elektronik. (Foto: Colourbox.com)
Hvad gemmer der sig under juletræet i år? Hvis det er en hård pakke, så kunne det meget vel være elektronik. (Foto: Colourbox.com)

Der kommer formentligt til at ligge en hel del hårde pakker under de danske juletræer i næste uge, og det bliver strømkrævende af slagsen. I hvert fald er elektronik lige nu det klart mest populære at sammenligne priser på hos prissammenligningstjenesten PriceRunner.

Fem af de syv mest søgte er Apple-produkter, og de to undtagelser er spillekonsoller fra Sony, henholdsvis PlayStation 4 og PlayStation 3 Slim 500 GB.

Også PlayStation 3 Slim i 12 GB-udgaven ligger højt med en placering som nummer ti.

16 af de 50 mest søgte produkter er enten spil, spillekonsoller eller udstyr til spillekonsoller. Med spillekonsollen PlayStation 4, som den mest populære. Sidste år var tallet 13, men med langt fra så markant en eksponering blandt de ti mest populære produkter.

- Vi oplever lige nu en eksplosiv interesse for interaktiv underholdning, og vi har svært ved at følge med danskernes efterspørgsel på computerspil og spilkonsoller denne jul. Den nye generation af spilkonsoller har boostet markedet, og den stigende interesse har også en klar positive effekt for spilsalget og den nuværende konsolgeneration, fortæller Morten Nielsen, der er formand for Multimedieforeningen.

Se også: TV: Disse spil skal under juletræet

iPads toppede i 2012
Sidste år var det tablets brandvarme. Ikke mindst Apples iPads, der i forskellige udgaver stak af med både første-, anden- og fjerdepladsen over de mest søgte produkter op mod jul.

Hos PriceRunner bekræfter direktør Martin Andersen, at gaming-produkter har en stigende interesse frem mod jul, men samtidig kan han afsløre, hvad der meget vel også er på vej ind under de danske juletræer.

- Køkkenudstyr og her gælder det i særdeleshed Active Fry og KitchenAid er meget højt oppe på listen i år, men her ud over er el-tandbørster og elektroniske p-skiver voldsomt populære, siger Martin Andersen.

Specielt køkkenmaskerne har rykket sig markant til i år. Hvor der ikke var nogen blandt de 25 øverste på listen, så ligger Active Fry nummer 14 i år og KitchenAid er nummer 24.

- Det er blevet væsentligt mere forskelligt, hvad der søges på, og specielt her op til jul. Elektronik og i særdeleshed nye produkter er populære hele året, men her op til jul rykker det markant på eksempelvis køkkenmaskinerne. Legetøj hopper også mange pladser op, og her kan vi i år se, at specielt Lego Friends er meget populært.

0 kommentarer
Vis kommentarer