WiMP - nu med bedre lyd

Musiktjenesten WiMP får højere bitstrøm - og desuden et eget abonnement med FLAC-kvalitet

Den norske streamingstjeneste WiMP vokser sig stadig større, nu med udbredelse i hele Skandinavien, Polen og Tyskland. I begyndelsen blev WiMP kaldet ”den norske Spotify”, men mens Spotify satser hårdt på enkeltnumre og deling af musik og spillelister via Facebook, har WiMP langt større tyngde, når det kommer til redaktionelle spillelister og anbefalinger.

Smag og behag
Alligevel gør begge tjenester omtrent det samme; begge huser omtrent alt det, de fleste af os er ude efter af musik, og det kommer an på hvilket brugergrænsesnit, du foretrækker, hvorvidt du vælger den ene tjeneste fremfor den anden.

Bedre lyd: et savn
Det, vi imidlertid har savnet ved streamingstjenesterne en tid nu, er endnu bedre lydkvalitet. For, jo da, lyden er stort set god på begge tjenestene. Men CD-kvalitet er det ikke. Og en del bagkatalog-udgivelser har lidt dårligere lyd. WiMP er først ude med en lydmæssig løsning på begge problemer.

Forårsrengøring+
Pål Bråtlund, produktudvikler hos WiMP, meddeler stolt, at ting er ved at ændre sig.

- Vi er i færd med at lave en storstilet oprydning. Før fik vi lydfiler af blandet kvalitet fra pladeselskaberne. Fællesnævner for mange af katalogerne var, at musikken allerede var kodet med tab fra pladeselskaberne. For eksempel i MP3. Da vi opererer med en anden kodeks, nemlig AAC, måtte filene kodes på ny, såkaldt transkoding, fra et tabsformat til et andet. Det kan diskuteres om et lossy musikformat lyder godt eller dårligt, men transkoding kan aldrig blive godt.

Han fortsætter:

- Nu er vi derimod i gang med at kode alt på ny. Hele bagkataloget er i færd med at blive leveret ind til os på ny, i tabsfrit format, hvorefter vi lagrer det tabsfrit i FLAC-lydformat. Projektet kalder vi internt for ”Spring cleaning started early this year”, siger Bråtelund lidt humoristisk.

Hvorfor FLAC?

- Vi har arbejdet længe med at få et lossless kildekatalog. Lyden lagres i FLAC af to årsager. For det første er det helt tabsfri PCM-lyd, som tager omkring 30 procent mindre plads end ukomprimeret WAV. Det tæller lidt, når der er 17-18 millioner sange. For det andet er FLAC et åbent format, som mange enheder støtter.

Læs også: Da hi-fi var en livsstil

Komprimering
Ok, så al musik er nu lagret tabsfrit på WiMPs servere. Hvordan blive det så behandlet? Bliver det komprimeret ned? Bråtelund forklarer, at ja, man må have en komprimering af praktiske årsager. Streaming bliver problematisk, når det kræver for meget båndbredde, specielt med smartphones og tablets på farten.

- Det næste skridt er at finde ud af, hvad vi encoder til: Vi er til sidst landet på Dolby Media Generator. Vi har arbejdet meget med Dolby for at finde ud af, hvilke indstillinger, der skal laves. Vi har desuden haft vældig god hjælp fra Chris Sansom fra Propeller Mastering. Vi har brugt ham ved de settings, vi har testet med Dolby. Der er tale om en ganske omfattende mængde kataloger i de forskellige genrer, vi er gået igennem. Alt fra Gjermund Larsen til Motorpsycho, til metal og klassisk og jazz. Der er lagt meget arbejde i at finde de optimale indstillinger.

Så hvad indebærer det? Hvad slags musikformater taler vi om?

AAC+ 96 kbps til mobil, AAC 320 kbps til hi-fi
- I dag kan du vælge mellem to lydkvaliteter, normal og høj. De samme valg får du i fremtiden, men forskellen bliver, at de får højere bitrate. Det, vi kalder standard, er i dag 64 kbps HE AAC (også kendt som AAC+, red.) Denne øges til 96 kbps. Høj lydkvalitet er i dag 256 kbps AAC. Denne øges til 320 kbps.

Indebærer øgningen noget brugerne selv må gøre?

- Nej, det sker automatisk, og det kommer løbende. Allerede nu er 16 af 20 millioner numre færdig encodet til 96 kbps. Resten kommer i en progressiv proces, som sker over de næste måneder.

96 kbps lyder ikke af så meget, er det virkelig væsentligt bedre end lydkvaliteten fra 64 kbps, som har være 'normal' lydkvalitet indtil nu?

- Du må huske på, at musikken, du nu hører i 64 kbps, ofte er kodet fra et allerede lossy format. Med 96 kbps er det utroligt, hvor lidt man taber rent subjektivt, både fordi båndbredden er højere, men også fordi musikfilerne, som kodes, er lossless i udgangspunktet. Lossless kodet til ACC 96 kbps lyder overraskende godt. På popmusik skal du have et ganske trænet øre for at lede efter artefakter, før du lader dig irritere af det.

Hi-fi lyd
Det betyder, at man endelig kan få lidt ok lyd fra mobile enheder, når eneste dataopkobling giver lav båndbredde. Men vi på Lyd & Billede er endnu mere optaget af, hvad der sker i den højere ende.

- Vi føler egentlig, at AAC i 256 kbps næsten er godt nok. Vi har alligevel fundet ud af, at det at øge til 320 kbps i nogle dele af kataloget lønner sig. I processen har vi lavet mange nultests.

Nultest
En nultest betyder, at man tager et musikspor i lossless, og derefter lægger det samme spor i modfase ovenpå, kodet i den aktuelle kvalitet, her AAC 320 kbps. De to signaler ophæver hinanden. Det, du sidder tilbage med, er det som mistes i komprimeringen.

- I rigtig mange nultests var der meget lidt forskel fra 256 til 320 kbps og faktisk også fra 320 kbps til lossless. Men vi fandt eksempelvis forskel på duetten ”Body and Soul” med Amy Winehouse og Tony Bennet. Det var mest stemmen fra Tony, man mistede lidt fra. Men det, som overraskede os mest i denne proces, var, hvor godt det blev i 96 kbps. Samtidig var det mange gange lossless vi lyttede på, som vi troede var lossy. Dette gjaldt popmusik, hvor der er brugt sampler af dårlig kvalitet, eller når musikken er most ihjel, som følge af Loudness-krigen.

Kæmper mod lydniveaukrigen
Pål Bratelund vil også have det på det rene, at WiMP kæmper mod lydniveaukrigen, eller The Loudness War.

- En ting, vi vil gøre i løbet af året, er at implementere såkaldt Normalized Level Control. Nu, hvor vi encoder, aflæser vi også Loudness value (FileLUFS) og peak value (FilePeak). Dette gør, at vi kan lave en helt enkel volumenkontrol, således at Abba og Rihanna lyder lige kraftigt, til trods for at Rihanna er meget kraftigere analogt komprimeret, og derfor burde lyde højere. Det kræver lidt testning for at finde ud af, hvor masterfaderen skal stå på WiMP, men det kommer til at ske. Andre tjenester har allerede lignende funktionalitet, men noget af hemmeligheden er at sætte udgangsvolumen (RMS) lidt ned, således at der er plads til dynamik i lydbilledet.

Ved at al musik har samme generelle lydniveau, vil det ikke længere være nogen lydmæssig fordel at knuse lyden for hårdt i studioet, da det alligevel ikke bliver højere lyd. Dermed vil kunstnere og producenter i fremtiden måske igen gå tilbage til at sammensætte den bedste lyd de kan, i stedet for den højeste lyd de kan.

Læs også: Se den fantastiske udvikling

WiMP-abonnement til puristerne
Helt til slut nævner Bråtelund, at WiMP vil lancere et andet abonnement for de audiofile af os.

- Vi har lavet en forbrugerundersøgelse, som viser, at 40 procent af de adspurgte er villige til at betale mere for højere lydkvalitet. Derfor vil vi lancere et abonnement, hvor abonnenterne også kan vælge lossless streaming, da i FLAC-format. Dette er en proces, som vil foregå henover foråret. Alt vores materiale vil omkring påsketid være lossless i bagkataloget. Snart lanceres tjenesten i beta til Android-enheder, Sonos og BlueSound.

Han forklarer videre:

- Vi behøver en læringsperiode med lossless ude i det fri. Der er nogle sideeffekter, som vi ved kommer. Båndbredde er bare en regneøvelse. Men så kommer hukommelse på afspilningsenheden, caching og processorkraft. Hvor aggressiv preloading skal vi have, for at det ikke skal buffe? Bliver der problemer med pakketab i mobilnetværket? Dette er nogle af de omkringliggende ting, vi behøver at vide mere om. Og vi behøver flere end os selv til at være med til at teste. Derfor kommer det til at blive en Flac Lossless beta-test, som distribueres til nogle udvalgte Android-, Sonos- og BlueSound-brugere.

Så for mobile enheder taler vi kun Android?

- Ja, til betatestning bliver det Android. Grunden til, at vi har valgt Android er, at de har et fint betaregime, så vi nemt kan distribuere programmet. Og så er der native støtte for Flac fra 3.1 og opefter. Desuden vil vi teste med flere af hardwareproducenterne, man findes hos for eksempel Hi-Fi Klubben. Jeg ved ikke, hvor mange af dem, vi kører ud med i testen, men det bliver til et begrænset antal mennesker over en periode på 1-3 måneder. Da vil vi få tilbagemeldinger, når ting ikke virker og gerne også når ting virker.

Sonos
- Lidt af grunden til, at vi vil prøve hardware-brugere som Sonos og BlueSound er, at vi antager, at du er hjemme og har et godt netværk, et godt anlæg, og at du er interesseret. Grunden til at køre beta i Android er for at se, hvad der kan gå galt i et mobilt grænsesnit. Men vi er indtil nu meget overrasket over, hvor godt Flac spiller på mobilen. Da der er mindre dekoding, og dermed mindre processorbrug, går det på godt netværk hurtigere end komprimerede filer!

- Målet er et premium audioprodukt, men da skal det være testet, og vi skal vide, at det er godt nok til at lanceres til alle på alle systemer, fortsætter han.

Læs også: De 6 mest blærede gadgets nogensinde

Højopløst
Hvad mener Pål Bråtelund selv om højopløst musik i for eksempel 24-bit/96 kHz?

- Lydkvalitet er fysisk og følelser som mødes. Meget kan gå galt, når man diskuterer ud fra følelser, og eventuelle forskelle i lydkvalitet er meget afhængig af type musik. Det er lidt sådan, at rigtig mange taler om dynamik, når det gælder 24-bit, men det, som jeg oplever, er et lidt mere præcist stereobillede. Det er lettere at udpege nøjagtig, hvor en kilde sidder i lydbilledet. Da kan det være store fordele ved at gå op i opløsning. Men det er ikke hver dag, jeg får tid til at sidde med noget fint fra BeyerDynamic på hoved og nyde det.

Hvornår WiMP som streamingstjeneste, efter betastudiet, vil blive tilgængelig i højere opløsning er endnu uklart. Meget er selvfølgelig et spørgsmål om økonomi og aftaler med pladeselskaberne, og om kunderne er villige til at betale for det.

- De fleste af os forstår, at hvis man skal fortsætte med at streame god musik og med endnu højere lydkvalitet, så må man også være en god kunde. Jeg tror mange forstår, at skal der være nogle penge i det, så skal der betales lidt mere end i dag. Størstedelen af pengene går allerede til fordeling blandt rettighedshaverne og bliver ikke hos os. Men noget må vi selvfølgelig have til drift af dramatisk øgning af båndbreddeforbrug. Ifølge vores spørgeundersøgelse er en stor del af brugergruppen interesseret i at betale lidt mere for bedre kvalitet. Og så vil vi i hvert fald gøre vores bedste for at gøre lyden bedre.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere