Få topfed lyd på din streaming

Med den nye Playbar giver den amerikanske streamingspecialist Sonos tv-lyd – og surround!

Der har længe været rygter om, at Sonos var i gang med at øge Sonos-familine med en soundbar. Der har floreret rygter på nettet, og der har til og med været publiceret et foto af en bagsidelabel i et amerikansk forum. I og med at al elektronik skal gennemgå en streng godkendelsesproces, findes der lækager…

Jeg sagde til nogen på redaktionen, da rygterne dukkede op, at det først ville være rigtig interessant, hvis soundbaren kunne være i tre kanaler og simulere surround, og desuden ville det være fint, hvis man for eksempel kunne tilslutte et par P3-højttalere som bagkanaler.

Og sande mine ord, det er hvad man har gjort – og lidt til. Fordi det meste er softwarestyret, kan man gøre systemet yderst fleksibelt, du skifter nemt, hvordan opsætningen skal se ud i din Sonos-betjening.

Playbar, som man har valgt at kalde den, er et ganske lille og temmelig fladt apparat. Der sidder ni højttalerelementer i tre grupper med to bas/mellemregister og en diskant. Alle højttalere mades af hver sin klasse-D forstærker og styres med DSP. Højttalerne sidder monteret i en vinkel på 45 grader.

Se også: Trådløse bordhøjttalere fra Pioneer

Kan sættes i tre positioner
Det gør, at man kan sætte den i tre positioner – liggende, på væggen under tv´et og på væggen over tv´et. Et accelerometer registrer, hvor den sidder og tilpasser gengivelsen til det.

Der findes ni EQ DSP-funktioner for hver placeringsindstilling, totalt altså 27 indstillinger. Interessant er, at i liggende stilling fungerer den faktisk sammen med et tv, som ikke er vægophængt, men som står på sin fod på et møbel.

Som sædvanlig med Sonos er det plug-and-play. Bare tænd for strømmen og tryk på en knap, så kommer den ind i dit Sonos-system. Så kan du indstille den ved hjælp af nogle enkle valgmuligheder med din Sonos-betjening, som kan være en gratisapp, din computer eller en controller. Helt enkelt.

Du tilslutter den til tv'et via et optisk kabel, og så tager den helt enkelt den lyd ud, som tv'et får fra tilsluttede apparater eller antennesignalet. Den understøtter almindelige audioformater, inklusiv Dolby Digital.

Se også: Soundbards for øjne og ører

Passer til almindelig fjernbetjening
Du kan desuden nemt anvende din almindelige fjernbetjening til også at styre Playbar, når den er tilsluttet et tv. Når du ikke vil anvende den til dit tv, fungerer den bare som en hvilken som helst anden Sonos-komponent, med alle de muligheder for streaming, som deres apparater giver.

Jeg fik en prøvelytning hos Sonos' udviklingsafdeling, en lytning, som lovede vældig godt. Dave Grohls film om Sound City lydstudio i Los Angeles – her handlede det således om både tale og musik – lød for eksempel forbavsende kompetent i et enkelt system sammen med en Sonos sub.

Men det lød også lovende med kun musik. Gengivelsen minder ved første lytning meget om gengivelsen fra P3. Hvor god den rent faktisk er, kommer vi forhåbentlig til at finde ud af i en test snarest muligt, hvor vi også håber at kunne prøve den i et komplet Sonos 5.1 system.

I forbindelse med testen, kommer vi også til at fortælle en hel del om Sonos, et firma, som er meget langt fra at være ligesom alle andre…

Playbar kommer til salg den 5. marts, og den pris, vi p.t. kender, er 699 euro. Du kan se et lille preview af apparatet på www.sonos.com/playbar

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere