Test: 820 grunde til at vælge Nokia

Nokia har skrumpet succes-modellen Lumia 920 ned til model 820, og den brækker man neglene på - men 'smerten' er heldigvis god

Du kan få masser af tilbehør til Nokias Lumia-telefoner - blandt andet denne meget alsidige JBL-højttaler, der også oplader telefonen trådløst. (PR-foto)
Du kan få masser af tilbehør til Nokias Lumia-telefoner - blandt andet denne meget alsidige JBL-højttaler, der også oplader telefonen trådløst. (PR-foto)

God, bedre, Nokia!

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

FØLG OS: TechNyt er både på Facebook og Twitter

Det er faktisk synd. Nokia har endelig fundet tonen i sin anden alder som producent af farverige, interessante smartphones. Og så er der ikke rigtig det gennemtræk af telefoner, som da finnerne - nu USA-finnerne - sad hårdt på mere end 40 procent af markedet.

Men Nokia forsøger fortsat meget herodisk at erobre en plads i det attraktive marked, hvor der sælges millioner af telefoner - men ofte af enten Android eller Apple-afstamning.

Lettere plastik model
De stærke tegn på, at Nokia vil tilbage, kom allerede med Lumia 800. Vi udråbte telefonen til 'Nokias bedste telefon'. Og efterfølgeren Lumia 920 er bestemt ikke dårligere.

I min optik er Lumia 920 en kende for stor og tung. Men som sådan er det en hurtig, fremragende og ikke mindst farverig telefon.

Heldigvis har størrelsen og vægten nu fået et hug ned i lillesøsteren Lumia 820, som vi har testet de seneste par uger.

DOKU: Det kan telefonen

Det er tydeligt, at prisen for at gå ned i vægt har været et andet og billigere valg af materialer. 820 er - som typenavnet antyder - en knap så fin model som 920. Men det gør ikke noget, synes jeg.

Microsofts Windows Mobile-system drøner nemlig videre i fremragende form inde i telefonen, der er lige så kvik som den større model.

Og jo, Lumia 820 er mere plastik. Men jeg savner ikke metal-fornemmelsen fra Lumia 920. Eller følelsen af dyrere kvalitet, for den sags skyld.

Falder på softwaren...
Du får samtidig masser af funktionalitet for pengene: Alt, hvad du kan forvente af en moderne smartphone. Både når det gælder nem adgang og brug af sociale netværk. Og de forskellige mail-systemer, som de fleste danskere i dag bruger privat eller på jobbet.

Telefonens kamera er fremragende, men jeg er stadig ikke ret vild med måde, der skydes billeder af på. Der er lidt for meget automatik i funktionen, hvis du betjener kameraet direkte fra touch-skærmen. Giv mig bedre manuel kontrol der, tak!

LÆS OGSÅ:

Se også: Test: Kinesisk kvali-lyd for pengene

Der er også et problem, som Nokia ikke er helt herre over: Windows Phone 8-softwaren. Eller snarere manglen på programmer til platformen.

Fx. glimrer Spotify fortsat ved sit fraværd. Det er uforståeligt, at der efter så mange måneder på markedet fortsat mangler en så central spiller.

Jeg ved godt, at Spotify selv bestemmer, hvornår de laver udgaver til forskellige styresystemer. Men med Microsoft som spiller burde der være kontante muligheder for at overbevise selv Spotify om, at de skal være til stede på dette styresystem.

...men det er en dejlig telefon
Og her er vi så tilbage ved udgangspunktet...at det er synd for Nokia, at de skyder med stærke kugler i firmaets nye liv som en af mange populære producenter. Men, at netop Windows Phone 8 kan være med til, at finnerne i stedet skyder for mange 'blanke skud'.

Min personlige holdning og fornemmelse er, at det er meget svært at overbevise millioner af forbrugere om, at de skal skifte styresystem. Når nu vi allerede ved og kender, hvad Android og Apples iOS kan.

LÆS OGSÅ:

Se også: Streaming: Tomgang i de nye kukkasser

Med andre ord: Tak til Nokia for en fremragende telefon i både 820- og 920-modellen. Men nej tak, måske, nu får vi se til ideen om, at jeg skal skifte over til nyt styresystem, der ikke helt spiller op til de andre.

Og sådan knækker du neglene
Alle gode ord til trods så er der en slående designfejl ved ENTEN Nokia Lumia 820 ELLER mig:

Jeg oplevede flere gange, at det blev en negle-brækkende oplevelse at skifte cover på telefonen. For når først coveret - som du også kan bruge til trådløs opladning - er sat på, så er det nærmest umuligt at få af igen.

Og så er der to muligheder: Bræk neglene - eller ødelæg lidt af kanten på telefonen. Jeg valgte (til sidst) det sidste... du kan se resultatet her.

Lumia 820 er set til lidt over 3.500 kroner - uden abonnement

1 af 3 Du løber ikke tør for farver lige med det samme. (PR-foto)
2 af 3 Nokias Lumia 820 er mindre end forgængeren 920. Og det er helt ok, mener vores anmelder. (PR-foto)
3 af 3 Du kan få masser af tilbehør til Nokias Lumia-telefoner - blandt andet denne meget alsidige JBL-højttaler, der også oplader telefonen trådløst. (PR-foto)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere