Denne computer holder i 22 timer

Toshiba har netop præsenteret to nye KIRA Ultrabooks, der holder imponerende længe på en enkelt opladning

Toshiba Dynabook KIRA V634 Ultrabook. (Foto: PR)
Toshiba Dynabook KIRA V634 Ultrabook. (Foto: PR)

For nylig præsenterede Lenovo en smidig Yoga tablet, der kunne køre i 18 timer på en enkelt opladning, men nu overgår Toshiba dem ved at præsentere en Ultrabook, der kan holde sig i gang i 22 timer på opladning, skriver Engadget.

Toshiba Dynabook KIRA V634 hedder den nye bærbar, som netop er introduceret på det japanske marked, og den kan især takke Intels nye Haswell processor arkitektur for den lange batteritid.

Læs også: Lenovo Yoga Tablet holder dobbelt så længe som iPad

Ved at putte en strømbesparende Core i5 Haswell processor inden i den 13 tommer bærbare og droppe en skærm med touch har Toshiba optimeret deres KIRA Ultrabook til at holde i næsten et døgn.

Opløsningen er på 1366 x 768 px, og vægten stopper på 1,12 kg for denne Windows 8 maskine. Øvrige specifikationer hedder 8 GB RAM og en SSD på 128 GB til at tage sig af lagringen.

Toshiba Dynabook KIRA V634 bliver solgt for 150.000 yen, hvilket omregnet til danske kroner lander i omegnen af 8.300 plus eventuelle afgifter, så det bliver en halvpebret sag på linje med ASUS' flotte ZENBOOKS.

 

Storebror holder i 14 timer
Hvis man gerne vil have muligheden for at røre ved sin Windows 8, kommer Toshiba også med en storebror til V634 kaldet Dynabook KIRA V834, der har en touch-skærm.

Samtidig er opløsningen på skærmen hævet til 2560 x 1440 px, men så kan KIRA V834 også 'kun' holde i 14 timer på en enkelt opladning.

Til sammenligning skal man skrue ned for lysstyrken og ikke overbelaste en ASUS ZENBOOK for at få den op på 9-10 timers batteritid, så det er stadig en rigtig god arbejdstid, Toshiba kan tilbyde med deres nye Dynabook KIRA Ultrabooks.

Læs også: Acer TravelMate X313 løfter Ultrabook konceptet til nye højder

Toshiba Dynabook KIRA V834 kommer med den samme indmad som V634, men touch-skærmen bringer lige vægten op på 1,35 kg.

Prisen for KIRA V834 vil også være lidt højere, nemlig 9.400 kroner plus det løse, når Toshiba beslutter sig for at sende de her to batteristærke Ultrabooks på markedet i Danmark.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere