Leg cowboy i nyt brætspil

Hvem elsker ikke gamle westerns? Støvet der hvirvler omkring de sorte støvler, fingeren på pistolen i bæltet ... Smukt

Shootout in Silver Creek er ikke noget komplekst spil, og mekanisk er her ikke hverken balance eller nyskabelser.
Shootout in Silver Creek er ikke noget komplekst spil, og mekanisk er her ikke hverken balance eller nyskabelser.

Antal stjerner:

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Der eksisterer allerede en række spil sat i det gamle vesten, men især det lille kortspil Bang! fra 2002 har populariseret skudduellerne i de støvede ørkenbyer. Hvor Bang! indeholdt skjulte roller og unikke cowboys tager Shootout in Silver Creek samme grundlæggende gameplay, men fjerner al fyldet og fokuserer på grundessensen: at skyde de andre spillere før de skyder dig.

Mellem 4 og 8 spillere kan plaffe papkort efter hinanden hvis man lægger 150,00 kroner i Fantask. Spillet er givet af producenten som et anmeldereksemplar.

Her er Battlefield 4 multiplayer tips og tricks både til veteranen og begynderen

Som cowboy er du med i én af de to bander der slås om magten i Silver Creek, og kampen vindes når der kun er én bande tilbage i byen. Nærdemokratiet er ikke videre udbredt, og derfor løses konflikten ved at skyde hele den anden bande. Hvis dit hold er det sidste med mindst ét medlem med en puls har I vundet, og kan nu bestemme hvor kvæget skal græsse og andre vigtige cowboy-ting.

Du kan tage 10 skade før du synker sammen i støvet, og til at skyde de andre skal der naturligvis bruges skyde-kort. Disse findes i bunken på midten af bordet, der sammen med en terning og nogle tokens til liv udgør samtlige komponenter i spillet.

Hver tur trækker du et kort fra kortbunken, og hver tur må du tage et skyde-kort og kaste i hovedet på en anden cowboy (man kan også lægge det foran ham, men det er mere dramatisk med øjenskader).

Herefter kaster du en firesidet terning i det raske øje (igen kan bordet bruges hvis man er en kedelig kvægdriver), og hvis det tal du slår står på kortet mister modstanderen en tilsvarende mængde liv.

Mekanisk mere simpelt end elegant, men man glædes alligevel når man trækker et kort med tallene 1-4 og man derfor er garanteret at ramme. Nogle af kortene kan dræbe en cowboy direkte hvis man slår en firer, så her er mulighed for at føle sig som Clinten selv.

Guide til missionerne i Assassins Creed 4 Blag Flag – hvis du sidder fast

Cowboys gør dog også andet end at skyde hinanden, og selvom Shootout har minimaliseret spilmekanikkerne udgør skydekortene kun halvdelen af bunken. Der er nemlig også blandt andet sprut, hængninger, sheriffer, bankrøverier, lejemordere, gravrøvere og dynamit man kan lege med. Disse kort bryder reglerne på et væld af forskellige måder, hvoraf nogle er klart mere effektive end andre.

De allerbedste kort kræver ligefrem at man har et sæt af to, så hvis man vil hænge nogen kræver det både rebløkken og det træ de skal dingle fra. Her viser spillet en fin sammensmeltning af tema og mekanikker, da det er muligt for de andre cowboys i banden at skyde rebet over inden det stakkels offer bliver kvalt.

Det giver en fed stemning når alle spillerne pludselig stopper duellen for i stedet at fyre al deres krudt af på at redde en kammerat. Du kan desværre ikke få hjælp fra resten af holdet til at samle sættet, og det er derfor mere held end forstand når det sker.

De fleste af kortene er unikke, og med en minimalistisk stil i matte farver er der en fin stemning når man kigger gennem sine kort. Der mangler dog i den grad flere kort man kan spille på sine medspillere, og selvom det er holdbaseret føles det mere som en måde at holde spiltiden nede end som et reelt samarbejde hvor man hver især bidrager til gruppen.

Se også: Flyvende fantasihund med gevir solgt for 38.000 dollars

Shootout in Silver Creek er ikke noget komplekst spil, og mekanisk er her ikke hverken balance eller nyskabelser. Det er derimod et simpelt lille kortspil man kan spille med både børn og voksne, der har den ekstra fordel at alle kort er på både dansk og engelsk.

Temaet er et alle kan leve sig ind i, men man skal ikke lede efter reelle valg eller imponerende dynamikker.

Med mindre man er en spilsnob der kun vil spille tyske strategispil på tre timer kan man dog sagtens finde en værre måde at fordrive tiden på end at tage en tur ned i en støvet westernby og skyde den nærmeste cowboy. Sørg blot for han ikke er på dit eget hold, ellers skaber det en trykket stemning ved aftenbålet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere