Anmeldelse: HTC One max på godt og ondt

Alle gode gange tre: HTC One max er tredje inkarnation af det taiwanesiske firmas flagskibsmodel. Denne gang både med små forbedringer og det modsatte i forhold til originalen

Antal stjerner:

Sit design har HTC One max desværre til fælles med HTC One mini og ikke den oprindelige HTC One, der kom med et unibody-kabinet fremstillet af ét stykke eloxeret aluminium. One max er også bygget i aluminium, men ligesom One mini har den en hvid plastickant som ramme, der fæstner forsiden til bagcoveret.

Sidstnævnte kan tages af, da både SIM-kort og microSD-kort skal indsættes under coveret. Men selvom der dermed også i princippet bliver skabt adgang til batteriet, kan dette ikke skiftes ud. Vi er dog glade for muligheden for at udvide lagerpladsen, da One max kun kommer i to udgaver med henholdsvis 16 og 32 gigabyte lager.

Læs også: Nu kan du købe iPad mini med Retina-skærm

På lydsiden begejstrer One max ikke lige så meget som HTC One, eller One mini for den sags skyld, og forklaringen er meget ligetil. Beats Audio, som leverede lydoptimerende software til HTC’s smartphones, har nemlig opsagt samarbejdet, så HTC One max er den første telefon fra den taiwanesiske producent i år, som ikke har det klassiske 'beats audio'-logo siddende på bagsiden.

Og Beats-teknologien har faktisk gjort en forskel. Ikke at HTC One max kommer med dårlig lyd, men kvaliteten er ikke længere helt oppe at ringe. Blandt andet mangler den helt dybe bas, og musikken har ikke længere samme power, og det er en skam. For det var en af de helt klare fordele ved HTC One, at den bød på markedets bedste mobillyd.

Det der er kommet til
Men det er ikke gråd og tænders gnidsel det hele. På et par områder kan HTC One max også et par nye tricks i forhold til sin prisvindende smartphone-fætter. Vi har allerede nævnt, at lagerpladsen kan udvides via microSD-kort (op til 64 gigabyte), og derudover er den største forskel, at One max er udstyret med fingeraftryksscanner.

Den er ikke placeret på forsiden i forbindelse med hjemknappen ligesom Apples Touch ID-fingeraftrykslæser på iPhone 5S. I stedet er den placeret på bagsiden af One max, og hvor Apples Touch ID blot kræver, at man lægger sin finger på fingeraftrykslæseren, så er man med HTC’s scanner nødt til at lade fingeren glide henover sensoren.

Vi synes godt om idéen med en fingeraftryksscanner, men desværre implementeres teknologien langt fra lige så godt af HTC som af Apple. Mest fordi scanneren på One max sidder helt tåbeligt.

Det er meningen, at det skal være nemt at glide fingeren henover sensoren på bagsiden, når man holder telefonen helt normalt i en hånd, men for det første er scanneren vanskelig at finde, hvis man bare skal føle sig frem, og for det andet betyder den nødvendige, glidende bevægelse med fingeren, at man nemt mister grebet på telefonen.

Konklusion
HTC One max er ikke helt så fed som den oprindelige HTC One. Blandt andet får designet os ikke op at ringe på samme måde. Fingeraftryksscanneren på bagsiden er en glimrende idé, som HTC forhåbentlig gennemfører bedre næste gang.

Læs også: Musik i alle rum med Cabasse

Omvendt kan lageret på One max udvides med op til 64 yderligere gigabyte via microSD-kort, og både telefonens skærmkvalitet og ydelse er helt på niveau med forgængeren.

Selvom lyden ikke er helt på niveau på grund af fraværet af Beats Audio, er One max stadig helt genial som mediespiller – især hvis man vil se film og video, hvilket den flotte, 5,9” store skærm egner sig glimrende til. Både med og uden hovedtelefoner.

Plusser:
Stor og flot Full HD-skærm

Lager kan udvides med microSD-kort

HTC Sense 5.5

Minusser:
Fingeraftryksscannerens upraktiske placering

Farvel til Beats Audio

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere