Lækker lyd i ædelt træ

Test: Esmooth udmærker sig med miljøvenlige hovedtelefoner i ægte træværk. Denne lukkede hovedtelefon er kompakt, behagelig og lyder fremragende

(Foto: PR)
(Foto: PR)

Antal stjerner:

Kun få elektronikproducenter er sig deres ansvar bevidste, når det gælder miljøet. De fleste nøjes med at koncentrere sig om strømforbruget, imens forurening, som er et endnu større problem i dag, bliver overset.

Læs også: Julegavetips fra Sharp

Esmooth er blandt de producenter, som hævder at tage forureningsproblematikken alvorligt, og er opmærksomme på at bruge mest muligt genanvendeligt materiale i sine hovedtelefoner. Desuden består husene til højttalerelementerne af ægte træ. Fordi træ giver 'bedre resonans end andre materialer, som plast og metal,' i følge Esmooths hjemmeside.

Modellen ES-821EB kommer i to varianter, både med og uden mikrofon for håndfrie telefonsamtaler. Med mikrofon hedder den ES-821EBmc, og det er den som testes her.

Hovedetelefonen er ibenholt og er ret kompakt for en lukket model at være. Ørekopperne er ikke store nok til at gå rundt om ørerne, men sidder udenpå. Men pasformen er fin. De sidder tæt på øret, og er stadig behagelige at have på. At hovdetelefonerne er sammenklappelige, betyder desuden, at de er lette at tage med sig, og vægten er også beskeden.

Brevvægten sagde 142 gram uden kabel. For kablet er nemlig udskifteligt. Så hvis stikket bliver dårligt, eller der sker andre uheld, kan man bare købe et nyt kabel. Det er også kablet alene, der udgør forskellen på de to modeller, da mikrofonen sidder på kablet.

Håndfrie samtaler
Mikrofonen som bruges til at snakke håndfrit i mobil, er integreret i kablet. Når indkommende samtaler skal besvares, trykker du på selve mikrofonen, da knappen ligger skjult under denne. Når du lytter til musik, pauser du musikken med et tryk, mens to hurtige tryk skifter videre til næste sang. Tre tryk bringer dig tilbage til foregående melodi.

 

Lydkvaliteten
Når det gælder lyden, er jeg specielt begejstret for den fyldige basgengivelse, som tilfører lydbilledet den nødvendige varme for at være engagerende. At hovedetelefonene er letdrevne, gør, at de passer bedre end de fleste med en smartmobil eller andre typer af bærbare afspillere.

Få hovedetelefoner giver så god lyd fra udgangen på min iPhone 5. Og ingen til prisen, som jeg har hørt. De fleste økonomiske hovedtelefoner med megen bas har gerne en hård diskant og slank mellemtone, imens disse har et meget balanceret lydbillede.

Kontrabassen på Josefine Cronholms 'In Your Wild Garden' er stor og fyldig, imens bækkenernes overtoner kommer godt nok frem til at tilføre den nødvendige luft. Josefines luftige stemme er ganske klar og tydelig. Ganske vist er der en beskeden maskering, som for kroppen på kontrabassen til at tage lidt fokus fra den ellers dejlige raspende lys fra strengene.

Det får også Josefines stemme til at opleves lidt mere tilbageholdende end med mere neutrale hovedtelefoner.

Læg derimod et stykke heftig rock på, og du vil blive glad for de lydmæssige egenskaber. Rammsteins 'Reise, Reise' er et glimrende eksempel. Lydbilledet er stort og heftigt, og hovedtelefonene er mere behagelige til høj lytning end andre, jeg har hørt fra både AKG, Kicker og Skullcandy.

Konklusion
Esmooth ES-821EBmc er kompakte, lette og foldbare hovedtelefoner med behagelig pasform. Lyden er varm og fyldig, og lyder meget heftig med rock. Fordi lyden også er meget behagelig, klarer hovedtelefonene også akustisk musik som jazz og viser, uden at det blir ubehageligt. De er nemlig aldrig anmasende eller hårde.

Læs også: Amazon vil levere pakker med droner

Derimod mangler det lidt detaljer og gennemsigtighed i mellemtonen, set i forhold til en absolut reference, og diskanten kunne også have haft mere skin i toppen. Men dette er et meget velvalgt kompromis, som fungerer specielt godt med bærbare afspillere.

I forhold til prisen er der meget lidt at udsætte på hovedtelefonene, og til forfatterens brug (for det meste metal, hip-hop og pop) er de klart i referenceklasse. Prisforskellen mellem versionen med og uden mikrofon er kun 40 kroner, så du skal selvsagt vælge at få den med.

0 kommentarer
Vis kommentarer