Oplev forskellen mellem analogt og digitalt

...eller er det snarere en frugtesløs sammenligning mellem æbler og pærer?

(Foto: Lydogbillede.dk)
(Foto: Lydogbillede.dk)

I sidste weekend havde den britiske hi-fi-forhandler Unilet Sound & Vision udenfor London inviteret lydentusiaster til at komme og høre forskel på analog og digital lyd. Et analogt anlæg var stillet op i det ene demorum og et digitalt i det andet.

På bestemte tider i de to dage, arrangementet varede, blev der spillet en række af de mest ikoniske albums fra det 20 århundrede.

Hvert album blev spillet i sin fulde længde på begge systemer samtidig (med højtopløste digitalfiler, hvor det var muligt) sådan, at lytterne kunne bevæge sig frem og tilbage mellem systemerne og kåre deres egen favorit.

Det analoge anlæg
I det analoge rum var opstillet et anlæg til omkring en million kroner med Vetere Acoustics RG1 pladespiller som kilde sammen med grammofonforstærkeren SG1.

Læs også: iTunes Match lanceret i Danmark

Mono-forstærkersættet Bryston 28BSST med 1.000 watt pr. kanal drev et par PMC MB2SE high-end stativhøjttalere.



Det analoge anlæg kostede en rund million, med forstærkere fra Bryston og højttalere fra PMC. (Foto: PR)
Det analoge anlæg kostede en rund million, med forstærkere fra Bryston og højttalere fra PMC. (Foto: PR)


Det digitale anlæg
I det digitale rum stod et noget billigere anlæg til blot omtrent 750.000 kroner(!). Komponentene var Chords high-end netværksafspiller DSX1000, koblet til Chord CPA5000-forforstærker og SPM6000 monoforstærkere med 750 watt pr. kanal. Højttalerne er ingen ringere end Kef Blade.



Det digitale anlæg havde elektronik fra Chord og Kef Blade-højttalere. (Foto: PR)
Det digitale anlæg havde elektronik fra Chord og Kef Blade-højttalere. (Foto: PR)


Hvad er det egentlig vi hører?
Det er en morsom tanke. Problemet er bare, at man ikke ved, hvad man egentlig sidder og lytter til. For det første er der de umiddelbare forskelle: Selv om rummene skulle være helt identiske, med nøjagtig samme akustik, er det to vidt forskellige lydanlæg, man lytter til, hvor selv forstærkerne og højttalerne er forskellige.

Og som de fleste hi-fi-elskere er klar over, findes der ikke to stereoanlæg, som lyder ens.

En mindre åbenbar, men måske langt vigtigere faktor, er, at et analogt og en digitalt afspilningssystem naturligvis bruger hver sin kilde. Som efter al sandsynlighed er baseret på hver sin masterindspilning! Og selv, hvis det lykkes at finde henholdsvis en analog og en digital kilde, er sammenligningen fyldt med faldgruber.

Fælles digital master
Hvis det lykkes at finde en vinyludgivelse og en digital ditto med samme master, vil det i det i de fleste tilfælde være en digital nyversion, som er masteren.

I så fald vil det digitale system favoriseres, siden man med dette slipper for den degradering, som er sker ved at musikken skæres ind i riller og derefter graves frem igen af pladespilleren.

Vinylen vil aldrig vinde denne kamp, med mindre den farver på en måde, som man subjektivt favoriserer. for eksempel ved at afrunde en spids diskant.

Fælles analog master
Hvis det på den anden side er det originale, analoge mastertape, som er udgangspunktet for begge udgivelser, bliver sagen en lidt anden.

Man har stadig problemet med degradering af musiksignalet ved både skæringen af riller og den efterfølgende aftastning, men her bliver digitaludgiveksen taberen, da signalet allerede har gået igennem en degradering, når masteren digitaliseres.

Dette sker imidlertid næsten aldrig (i hvert fald ikke længere), at man har taget en analog master og overført denne i samme version til vinyl og digital.

Det er dog præcis, hvad der er sket i den seneste remastering af David Bowies legendariske album 'The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders From Mars', som var et af de albums, der blev brugt i demonstrationen hos Unilet. Albummet blev nemlig analogt remasteret i anledningen af dets 40-års-jubilæum.



Et eksempel på, at der stadig laves analog remastering er David Bowies “The Rise And Fall Of Ziggy Stardust And The Spiders From Mars – 40th Anniversary Edition”, som blev udgivet i 2012. (Foto: Lydogbillede.dk)
Et eksempel på, at der stadig laves analog remastering er David Bowies “The Rise And Fall Of Ziggy Stardust And The Spiders From Mars – 40th Anniversary Edition”, som blev udgivet i 2012. (Foto: Lydogbillede.dk)


Forskellig master for analog og digital
Det mest almindelige er imidlertid, at vinyludgivelsen og den digitale udgivelse stammer fra to vidt forskellige masterindspilninger. Man masterer simpelt hen på en anden måde til vinyl end til digitalt i dag.

Under en vinylmastering tager man hensyn til vinylformatets svagheder. Vigtigst er det, at alt under 300 Hz sammenlægges i mono, for ikke at opleve faseproblemer i basregistret.

Men vinylen har også sine en fordele. Digitale mastere bliver oftest lavet med cd-mediet i tankerne. Og selv om cd-mediet har et langt større dynamikområde end vinyl, er vinylmasteren ofte mere dynamisk. Grunden er lydniveaukrigen, 'The Loudness Wars', hvor man i årevis har skabt indspilninger, som lyder stadig højere.

Dette er kun muligt gennem at reducere dynamikområdet. Målet er at gøre musikken mest muligt hørbar på bilstereoen og på dårlige bordradioer.

Læs også: Hovedtelefoner til det sporty, lyserøde segment

Dette er ikke en relevant problematik for vinyl, da folk med pladespillere gerne har koblet dem til anlæg af så tilpas høj kvalitet, at mere dynamik i indspilningen bare er en fordel, da den gør musikken mere levende. I sådanne tilfælde vil vinludgivelsen blive opfattet som levende end digitaludgivelsen.

Også højopløste digitale udgivelser lider ofte af denne problematik, specielt på pop og rock, hvor man har ladet sig friste af høj lydstyrke. Nirvanas 'Nevermind' er et eksempel på en horribel master, også i 24-bit / 96 kHz-versionen.

Æbler og pærer
Konklusionen er, at man i en sammenligning mellem vinyl og digitale formater egentlig ikke lytter til det, man tror man lytter til. Ofte sidder man i stedet og hører to forskellige masterindspilninger. I så fald vil ofte vinyl lyde bedst.

Er masteren den samme, vil man derimod favorisere digitalt, da man slipper for pladestøj, dårligere signal-/støjforhold og en dårligere kanalseparation fra pladespiller-pickup’en.

Er masteren i desuden digital, hvilket den næsten altid er, vil den digitale lydkilde helt sikkert overgå den analoge, i hvert fald objektivt. Undtagelsen er de tilfælde, hvor skarpe frekvenser på masteren af pladespilleren slibes ned til noget mere ørevenligt.

Men sammenligningen er dog fortsat en morsom gimmick – og en god anledning til at høre nogle dejlige, klassiske albums og diskutere hi-fi.

0 kommentarer
Vis kommentarer