Læk: Sådan ser iPhone 6 ud

Nye fotos af rammen til iPhone 6 giver et godt indtryk af den kommende Apple-telefon - se dem her

Hvis man skal tro internettet, er dette rammen på iPhone 6. (Fotos: Feng.com)
Hvis man skal tro internettet, er dette rammen på iPhone 6. (Fotos: Feng.com)

Nedtællingen er begyndt.

Om syv dage løfter Apple sløret for, hvordan et af firmaets mest populære produkter, iPhone, kommer til at se ud.

9. september 2014, klokken 19 dansk tid, er det slut med rygter om iPhone 6's ydre og indre.

De seneste par måneder har rygterne nemlig været mange, mens det omvendt har været umuligt at få bekræftet hverken det ene eller andet.

Fotos lækket i Kina
På det kinesiske sociale netværk Feng.com er der dog dukket billeder op, der af Apple Insider vurderes som ægte billeder af iPhone 6.

Billederne er skarpere og generelt bedre, end tidligere fotos. Selv om det kun er rammer, der ses, så giver den os alligevel en ret god idé om, hvordan telefonen vil se ud.

Læs også: iPhone 6 bliver dyrere - men køberne er ligeglade

Generelt er alle enige om, at den næste iPhone får en skærm på 4,7 tommer, hvilket er noget mere end de 4 tommer, som bruges på iPhone 5, 5S og 5C. Derimod hersker der rimelig stor tvivl om, hvorvidt Apple også vil lancere en iPhone med 5,5 tommer skærm.

NFC-chip spottet
At dømme ud fra de lækkede billeder kommer iPhone 6 i de samme farvevarianter som iPhone 5S.

Læs også: Defekt iPhone-batteri gav intet stormløb

Blandt de seneste rygter er, at en NFC-chip menes at være spottet på læks af hovedprintet i telefonen. Et processorlæk af A8-processoren afslører desuden, at iPhone 6 vil have 1 GB RAM.

Nu er spørgsmålet så, hvor mange rygter der holder vand. Vi må i hvert fald vente til den 9. september med at få svaret herpå.

1 af 5 
2 af 5 
3 af 5 
4 af 5 
5 af 5 Hvis man skal tro internettet, er dette rammen på iPhone 6. (Fotos: Feng.com)
0 kommentarer
Vis kommentarer