TV: Få en guide til de bedste apps

Ekstra Bladets nye magasin Av for en App giver dig et overblik over det enorme udvalg af apps til din smartphone. Få en forsmag her

Det kan virke nærmest umuligt at skabe sig et overblik over de utallige apps, som man kan få til sin smartphone.

Hvornår kan det for eksempel svare sig at betale for en app, i stedet for at vælge det gratis alternativ?

Se også: Denne type apps buldrer frem Denne type apps buldrer frem

Hver dag bliver der lanceret over 1000 nye apps - både til iPhone og Android - så der er ikke noget at sige til, hvis det er en anelse forvirrende.

Men fortvivl ikke!

Ekstra Bladets nye app-magasin, Av for en App, guider dig hver fredag gennem app-junglen med kyndig hånd.

Det sker med de to app-eksperter Tim Frank Andersen og Peter Svarre, fra det digitale bureau In2Media, ved roret.

Tim er ekspert på apps til iPhone, mens Peter foretrækker Android, så uanset hvilket styresystem du bedst kan lide, er der gode råd at komme efter.

Se også: Apple lapper på app-fadæse: Nye funktioner til iWork Apple lapper på app-fadæse: Nye funktioner til iWork

I første afsnit, som har premiere på fredag, kigger de to eksperter nærmere på gå-i-byen apps.

Der findes efterhånden så mange gå-i-byen apps, at det kan være lige så forvirrende at finde den rigtige app, som det kan være at finde det rigtige sted at gå i byen. Tim og Peter har dog et godt råd eller to i den forbindelse.

Av for en App har premiere fredag den 6. december, men allerede nu kan du få en smagsprøve i klippet over artiklen.

0 kommentarer
Vis kommentarer