Billig Android-mobil ligner iPhone til forveksling

Tyske Siemens vil igen prøve kræfter med mobilmarkedet. Denne gang med en smartphone, der ligner en iPhone-kopi

Den nye Siemens-mobil ligner noget, vi har set før. (Foto: Gigaset)
Den nye Siemens-mobil ligner noget, vi har set før. (Foto: Gigaset)

Alle og enhver prøver efterhånden kræfter med det lukrative marked for smartphones, hvor der er mange penge at tjene, men kun få producenter kan grine hele vejen hen til banken (læs: Apple og Samsung).

Nyeste skud på stammen er det tyske firma Gigaset, som ellers er mest kendt for trådløse fastnet-telefoner – baseret på den såkaldte DECT-teknologi – men også producerer for eksempel babyalarmer, IP-telefoner og professionelle telefonsystemer til virksomheder.

Læs også: Der er krig om dine ører

Gigaset købte tilbage i 2008 mobildivisionen fra ligeledes tyske Siemens, som man vil kunne erindre som en ret stor spiller på mobilmarkedet, hvis man ellers er gammel nok til at huske sådan cirka 12-15 år tilbage i tiden.

Svært at se forskel
Så på en måde er det Siemens-mobilernes genkomst, vi var vidne til, da Gigasets designchef, Hans Henning-Brabänder, præsenterede hele tre nye smartphones – Gigaset ME, Gigaset ME Pure og Gigaset ME Pro – ved firmaets store lancering i Berlin for nylig.

Læs også: Hvad har Apple i ærmet i morgen

Fokus på den gode brugeroplevelse har været det bærende princip for udviklingen af de nye telefoner, understregede han, og fremviste så en Android-telefon, som mest af alt minder om en blanding af en iPhone 5 og en iPhone 6. Så meget, faktisk, at det kan være svært at se forskel. Se bare billedet herunder

Én af telefonerne på dette billede er en iPhone 6, men hvilken…? (Foto: Peter Gotschalk, Lyd & Billede)
Én af telefonerne på dette billede er en iPhone 6, men hvilken…? (Foto: Peter Gotschalk, Lyd & Billede)
 

Nuvel, i det mindste har Gigaset også ladet sig inspirere af iPhones høje kvalitet, og de nye mobiler virker umiddelbart overbevisende og solide. Både forside og bagside er af glas, mens en præcist skåret metalramme omkranser mobilen.

Læs også: Hovedtelefonerne der kalibrerer sig selv

På bagsiden sidder en fingeraftrykslæser og mobilens hovedkamera, mens der i toppen sidder en indgang til hovedtelefoner samt en infrarød sensor, og vi i bunden finder mobilens højttalere og USB-C-indgangen.

Billigere end iPhone
Den billigste model, Gigaset ME Pure til 349 euro (2.600 kr.), kommer med 5” Full HD-skærm, 13 MP kamera og 8 MP frontkamera, Snapdragon 615-processor, 2 GB RAM og 15 GB lager, der kan udvides med microSD-kort. Mobilen har 3320 mAh batteri, fingeraftrykslæser og understøtter naturligvis 4G/LTE. Den vejer 140 gram og er 7,8 mm tynd. Til sammenligning koster en iPhone 6 fra 629 euro i tyskland (4.700 kr.)

Gigaset ME med 16 MP kamera til 469 euro. (Foto: Gigaset)
Gigaset ME med 16 MP kamera til 469 euro. (Foto: Gigaset)

Mellemmodellen, Gigaset ME til 469 euro (3.500 kr.), har også 5” Full HD-skærm, fingeraftrykslæser og 4G/LTE, men den har 16 MP kamera i stedet for 13 MP samt octa-core Snapdragon 810-processor, 3 GB RAM og 32 GB lager, som selvfølgelig også kan udvides via microSD-kort. Den har 3000 mAh batteri, vejer 160 gram og er 7,7 mm tynd.

15 kommentarer
Vis kommentarer