Den bakteriedræbende mobilskærm er her

Har du været ude i noget snavs på nettet? Løsningen er her nu i form af antibakterielt skærmglas

Et nyt skærmglas skulle dræbe de fleste bakterier på touchskærmen. ZTE Axon skulle indtil videre være den eneste telefon, der benytter teknologien. (Foto: PR)
Et nyt skærmglas skulle dræbe de fleste bakterier på touchskærmen. ZTE Axon skulle indtil videre være den eneste telefon, der benytter teknologien. (Foto: PR)

Firmaet Corning har gennem mange år primært været kendt for, at det er lykkedes dem at gøre vores mobilskærme betydeligt mere holdbare. Deres Gorilla Glass er langt mere modstandsdygtigt over for stød og ridser end traditionelt glas.

Læs også: Nu er hoverboardet her!

Men med touchskærmene har vi fået et andet problem - nemlig at alle, der rører ved dem, efterlader bakterier. Derfor bliver en touchskærm, som mange mennesker bruger, noget uhygiejnisk med tiden.

Læs også: Robotslange oplader bilen automatisk

Dette skulle det nyeste produkt, Antimicrobial Gorilla Glass, løse. Glasset har indlejret sølvioner, der siges at dræbe 99,9 procent af de bakterier, der sætter sig på skærmen. Og dette uden at det går ud over glassets gennemsigtighed eller soliditet.

Læs også: Det ved vi om Galaxy Note 5

I øjeblikket kender vi kun et produkt, der bruger glasset, smartphonen ZTE Axon, men flere vil sikkert komme til.

Se video her.

7 kommentarer
Vis kommentarer