Disse scorereplikker virker bedst online

Kommer du aldrig videre med dine match på din foretrukne dating app – så prøv disse scorereplikker

Her er de bedste åbningsreplikker, når du skal skrive til dit match på en af dine dating-apps. (Foto: Flickr/Denis Bocquet)
Her er de bedste åbningsreplikker, når du skal skrive til dit match på en af dine dating-apps. (Foto: Flickr/Denis Bocquet)

Lige så nemt det er at swipe frem og tilbage mellem potentielle dates på dating-apps som Hinge og Tinder – lige så svært er det at få formuleret den første replik, når det rigtige match er der.

Se også: TV-test: Se om 60 tommer er for meget til Panasonic CX750

Har du det på samme måde, skal du nærlæse de nedenstående resultater. Det er nemlig de bedste scorereplikker på dating apps, og de kan hurtigt hjælpe dig lidt på vej. Du kan begynde med at droppe det klassiske 'hej' – det afslører undersøgelsen, foretaget for dating appen Hinge. Men hvad er så næste skridt?

AVG vil videresælge dine data, hvis du vil have gratis software. (Foto: Flickr/Marcie Casas) Elektronik - 25. sep. 2015 - kl. 18:37 Gratis antivirusprogram sælger dine data

Forskel på kønnene
Først og fremmest slår undersøgelsen fast, at det langt fra er de samme replikker, der tænder interessen hos mænd og kvinder.

Mænd er eksempelvis 98 procent mere villige end kvinder til at svare på beskeder, der udstråler, at afsenderen er viljestærk og selvsikker.

Hvis du derimod skal have en chance hos en kvinde, skal din første henvendelse tage udgangspunkt i noget mad–relateret. 40 procent af kvinderne er nemlig mere villige til at respondere på en besked, der omhandler mad.

Hurtig på aftrækkeren
Hvis du er typen, der skal bruge lang forberedelsestid, før du sender den første besked, gør det ikke den store forskel. I hvert fald ikke så længe det er en kvinde, du skal have fat i. Dine chancer falder nemlig kun med fem procent, hvis du venter mere end seks timer, før du skriver til hende.

iPhone 6S og 6S Plus kommer til Danmark den 9. oktober. (Foto: PR) Elektronik - 28. sep. 2015 - kl. 16:13 Datoen er officiel: Nye iPhones lige på trapperne  

Til gengæld skal du være hurtig på aftrækkeren for at få en mand på krogen. Inden for de første seks timer efter et match på app´en, daler mænds interesse nemlig med hele 25 procent. Tålmodigheden er altså ikke en dyd, som mændene besidder.

Aldersgruppen er afgørende
Det er ikke kun på vores køn, at vi differentierer os fra hinanden. Ifølge Hinges undersøgelse er det værd at tjekke op på alderen på dit match, inden du sender første besked afsted. Alderen er nemlig afgørende for, hvilke emner samtalen skal tage udgangspunkt i.

Elektronik - 28. sep. 2015 - kl. 20:00 TV: Automatisk paintball-pistol holder indbrudstyve på afstand  

Er dit match 18-23 år, skal du begynde med en overraskende eller nyhedsbåret indgangsreplik, mens aldersgruppen 24-28 år foretrækker livsstil og fritidaktiviteter som samtaleemner. Endelig vil de 29-34-årige gerne snakke om noget mere personligt, så send et spørgsmål afsted, der stikker lidt dybere til dem.

Siger fødselsattesten mere end 34 år, foreslår Hinge, at samtaler tager udgangspunkt i nogle pop-kulturelle referencer, som musiksmag, film- eller tv-favoritter.

Få et forspring
Et simpelt 'hej' er den dårligste åbner, du kan komme med. Allerede ved at spørge til morgenmadspræferencerne øger du din chance med 16 procent, og spørger du ind til favorit-søndagsaktiviteterne har du et forspring på 24 procent, frem for blot at sende et 'hej' af sted.

16 kommentarer
Vis kommentarer