Dommen over ultra-tv: Fra 4 til 6 stjerner

Se her, hvordan fire 65 tommers ultra-hd-fjernsyn klarede sig i vores 2013-test

Samsung leverede det bedste ultra-hd-tv i vores test af fire forskellige modeller. (PR-foto)
Samsung leverede det bedste ultra-hd-tv i vores test af fire forskellige modeller. (PR-foto)




FIRE STJERNER TIL PHILIPS

Samlet set er 65PFL9708S veludstyret - med mange AV-muligheder - og vil helt sikkert dække behovet hos dem, der ønsker sig et Philips-fjernsyn i superklassen.

Modellen er på godt og ondt et teknologisk rumskib, der havde sendt os (og karakteren) endnu mere til stjernerne, hvis Philips havde skruet en kende ned for det avancerede og lidt mere op for brugervenligheden (og hastigheden i softwaren).

Med de rette indstillinger er billedkvaliteten dog helt på højde med de ultra-tv-modeller, vi tidligere har testet - med det forbehold, at der fortsat er en klar vinder derude: Samsungs Smart UHD-TV F9005.

Philips 65PFL9708S er set til ca. 40.000 kroner.





SEKS STJERNER TIL SAMSUNG

Vi kommer ikke uden om, at du skal have følelserne med, hvis du slipper mange penge for et ultra-tv, som du ikke kan sende ultra-tv-signaler til.

Alligevel sidder jeg 14 dage senere tilbage med fornemmelsen af, at Samsung har lavet et gigantisk pletskud: fjernsynet er fremragende, billedet og lyden imponerende - og så får du oven i købet en lykkepose, hvor du om et stykke tid kan få endnu bedre billedkvalitet.

Hvis du ikke lader dig styre af følelser så overvej alligevel at gå op i 65 tommer. Der findes allerede nu flere lidt billigere modeller uden ultra-hd, men med en billedkvalitet næsten på niveau med denne model.

Du kan også overveje 55 tommers Samsung i ultra-kvalitet til en pris lige under 20.000.

Samsung UE65F9005 er set til ca. 35.000 kroner.





FEM STJERNER TIL PANASONIC

Panasonic løber med solid fem stjerner for et absolut godkendt fjernsyn - og måske en klar vinder, når 4K-signalerne når frem til tv-brugerne i Danmark.

Panasonic TX-L65WT600 er set til ca. 50.000 kroner.





FIRE STJERNER TIL LG

Samlet lander vi denne test på fire store stjerner - og det bliver derfor hverken til fem eller seks stjerner, fordi prisen simpelthen er så høj i forhold til de andre muligheder, du har på markedet.

Ikke mindst fordi du faktisk for 25.000 kroner mindre kan få en bedre ultra HD-model fra Samsung.

LG 65LA970W er set til ca. 60.000 kroner.

0 kommentarer
Vis kommentarer