Efter røveri: Postede billeder af sig selv med bunker af penge

Hvis de findes skyldige i røveri, vil et ungt par fra Ohio, USA, have vundet sig selv en plads på listen over de dummeste kriminelle for deres åbne brug af Facebook

John Mogan tænkte sig umiddelbart ikke om, da han postede det her - og flere - billeder på Facebook. (Foto: Facebook)
John Mogan tænkte sig umiddelbart ikke om, da han postede det her - og flere - billeder på Facebook. (Foto: Facebook)

Hvor dum har man egentligt lov at være?

Ét er at blive løsladt fra fængslet – hvor man har siddet inde for bankrøveri – og så vælge at gå i banken og røve penge igen. Det er dumt.

Men endnu dummere er det at poste billeder af sig selv med sin fangst på Facebook.

Se også: Din smartphone afslører dine pornopræferencer

På trods af det absurd dumme i scenariet, er det ikke desto mindre præcis, hvad 28-årige John Mogan er anklaget for at gøre. Det skriver Fox 35 Orlando.

John Mogan blev løsladt fra fængslet i det tidlige forår i år. Han havde siddet inde i fem år, netop fordi han havde røvet en bank og var blevet afsløret.

Lagde billeder ud efter røveri
Tilsyneladende var han dog ikke helt afskrækket af bankrøver-levevejen og fængselslivet.

Se også: App lader dig anmelde dine dates

I hvert fald er han anklaget for den 24. august at forsøge sig igen. Her skulle han være gået ind i Savings Bank i Ashville, tæt ved Columbus i Ohio, være gået op til kassen og have givet damen bag den en seddel, hvorpå der stod, at hun skulle tømme kassen og udlevere pengene.

Herefter gjorde han angiveligt intet for at skjule den gerning, han er anklaget for.

På Facebook valgte han nemlig at lægge adskillige billeder op af sig selv med penge, som sandsynligvis stammer fra røveriet. Han postede bl.a. billeder, hvor han sidder med store pengebundter i munden, billeder, hvor han lader som om, at et pengebundt er en telefon, og et hvor han og kæresten, 24-årige Ashley Duboe, står tæt sammen med masser af sedler i hænderne.

Se også: Lad computeren finde på dit barns navn

Politiet fik et tip om billederne og havde efterfølgende ingen problemer med at finde og arrestere penge-selfie-manden.

Sigtet for at sminke fomodet røver
Og selv om kæresten Ashley Duboe ikke var med i banken, viste det sig under efterforskningen, at hun også kan have spillet en rolle i røveriet. Hun er nemlig anklaget for at have sminket John Mogans ansigt og hals, så man ikke kunne se hans tatoveringer, hvilket skulle gøre det sværere for kassedamen at gengive hans udseende til politiet.

Ashley Duboe blev derfor også arresteret.

Se John Mogans Facebook-billeder her. Og se Fox 35 Orlando's indslag om hændelsen her.

24 kommentarer
Vis kommentarer