Få et smugkig her: Så godt er nyt iPhone-kamera

Amerikansk kvinde fik ny iPhone før alle andre. Se hvad hun filmede med den herunder

Af ukendte årsager har amerikanske Adrienne Alpern været så heldig at få tilsendt den nye iPhone 6s næsten fem dage før alle andre, som først kan få fingrene i den på fredag.

Ganske forventeligt valgte hun straks at dele sin overraskelse over den tidligt ankomne telefon med resten af internettet gennem Twitter.

For at vise hvad 4K-kameraet i iPhone 6s kan, lagde hun tre videobidder filmet med den nye telefon op: En der viser udsigten over San Diego, hendes hjemby, en med en buket blomster, og en med hendes lille hund.  Se dem over artiklen.

Da iPhone 6  og iPhone 6 Plus kom i handlen sidste efterår, var det lidt af en sensation at kameraet kunne optage slowmotion-videoer i 240 frames per sekund. Det fik folk til at lægge alverdens slags slowmotion-videoer op, som for eksempel den herunder:

Elektronik - 26. sep. 2014 - kl. 19:30 TV: Kvinde demonstrerer: Så godt er iPhone 6-kamera

17 kommentarer
Vis kommentarer