Facebook-boss vil have robot-hjælp til disse huspligter

Mark Zuckerberg har indviet 2016 med at annoncere sine planer om at bygge en robot med kunstig intelligens til at hjælpe ham med huslige pligter og på arbejdet

Mark Zuckerberg har nok at smile af. Han er lige blevet far, forretningen går strygende, og så kan han formentlig se frem til at have en robot-butler inden året er omme. (Foto: Jason Mcelweenie/Flickr)
Mark Zuckerberg har nok at smile af. Han er lige blevet far, forretningen går strygende, og så kan han formentlig se frem til at have en robot-butler inden året er omme. (Foto: Jason Mcelweenie/Flickr)

Hvad gør man, når man har oplevet mere succes end de fleste? Man fortsætter naturligvis med at sætte sig nye personlige mål – i hvert fald når man hedder Mark Zuckerberg og er stifter af Facebook.

Tidligere har han blandt andet sat sig for at lære mandarin og møde én ny person hver dag, og nu har han sat sig et nyt mål, som lader til at ligge lige midt i hans boldgade.

Se også: Ikke en tegnefilm: Sådan kan ny Disney-robot køre på væggene  

Facebook-kongen vil nemlig bygge og kode sin egen kunstigt intelligente robot-butler med inspiration fra butleren Jarvis i filmen Iron Man. Det skriver Mark Zuckerberg på sin Facebook-side.

Skal styre det hele
Han vil udvikle robotten, så han kan styre butlerens handlinger ved blot at tale til den  – akkurat som det ville være tilfældet med en menneskelig en af slagsen.

Og robot-butleren skal kunne styre de fleste af funktionerne i Facebook-magerens hjem – lige fra at tænde lyset til at lukke venner ind i hjemmet ved hjælp af ansigtgenkendelsesteknologi. 

Se også: Tupac-manuskript afslørede berygtet kendis-hacker  

Men det er ikke kun i hjemmet, at robotten skal gøre en forskel.

Mark Zuckerberg forestiller sig også, at robotten skal give en ’hånd’ med i det daglige arbejde med Facebook, hvor den blandt andet skal hjælpe ham med at visualisere de enorme mængder data, Facebook sidder inde med.

Robot-receptionist 
Facebook-stifteren er ikke den eneste, som udnytter robot-teknologiens mange muligheder.

Også i Japan har man budt den kunstige intelligens velkommen ind på arbejdsmarkedet – blandt andet i form af robot-receptionister, som byder gæsterne velkommen på Henn-Na Hotel tæt på Nagasaki.

De japanske ’receptionister’ giver formentlig mange myrekryb, men ikke desto mindre kan vi meget vel se flere af den slags i fremtiden. (Foto: PR) 
De japanske ’receptionister’ giver formentlig mange myrekryb, men ikke desto mindre kan vi meget vel se flere af den slags i fremtiden. (Foto: PR) 

Læs også: Japansk 'receptionist' giver myrekryb

Om Zuckerberg på et senere tidspunkt også beslutter at skifte sine menneske-receptionister hos Facebook ud med mere kunstige af slagsen vides ikke, men han er kendt som en stærk fortaler for robotter med kunstig intelligens.

4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere