Facebook har fjernet 'fed' emoji

'Fed er ikke en følelse' – underskriftindsamling får Facebook til at fjerne humørikon med fyldte kinder og dobbelthage

Cathrine Weingarten i kampagnen mod 'fed' humørikonet (Foto: Change.org)
Cathrine Weingarten i kampagnen mod 'fed' humørikonet (Foto: Change.org)

Under sloganet 'Fed er ikke en følelse' har en online underskriftindsamling fået Facebook til at fjerne emoji-følelses-symbolet 'Fed'. Det skriver Mashable.com.

Statusopdateringer på Facebook har siden 2013 kunnet akkompagneres af en 'føler sig...' statuering. Ved at vælge i en række af humørikoner, f.eks. 'Føler sig glad' , 'Føler sig udfordret' eller 'Føler sig begejstret', har brugere altså kunnet supplere deres ord med et ikon, der understreger en følelse.

Se også: Bruger du (også) mobilen på wc'et?

I årets første måneder har Facebook-brugere også kunnet vælge opdateringen 'føler sig fed', hvor statusopdateringer blev suppleret med et emoji-ikon med fyldte kinder og dobbelthage.

Det er dette ikon og ordvalget 'føler sig fed', som har skabt debat. 
Det er dette ikon og ordvalget 'føler sig fed', som har skabt debat. 
 

Kampen mod ikonet begyndte da Cathrine Weingarten stødte på en vens statusopdatering på Facebook, hvor humørikonet 'føler sig fed' var anvendt.

– Jeg tror, det var meningen, det skulle være sjovt. Men det fik mig til at blive sur. Som en person, der har kæmpet med en spiseforstyrrelse, ved jeg, hvad det vil sige at føle sig 'fed'. Jeg har brugt år af mit liv på at tænke negativt om min krop, skriver hun i teksten, der fulgte med underskriftindsamlingen, som blev offentliggjort i samarbejde med organisationen Endangered Bodies (truede kroppe, red.), der kæmper for at forebygge piger og kvinders had til egne kroppe.

Se også: Oplad mobilen trådløst i tasken

Desuden stod der:

– Når Facebook-brugere anvender den status-mulighed, gør de grin med mennesker, som ser sig selv som overvægtige, hvilket også kan være mennesker med spiseforstyrrelser. Det er ikke okay. Slut jer til mig, når jeg beder Facebook om at flytte 'fed' -emojien. Fed er ikke en følelse. Fedt er en naturlig del af vores krop, ligegyldig hvad vi vejer. Og alle kroppe fortjener respekt.

Se også: Verdens største lego-model til Danmark

16.771 personer underskrev kampagnen, og det fik Facebook til at reagere. De fjernede muligheden 'føler sig fed' og svarede Cathrine Weingarten og Endangered Bodies:

– Vi har hørt, at muligheden for at vælge 'føler sig fed' i sin statusopdatering potentielt kan forstærke negativ kropsopfattelse, især for mennesker der lider af spiseforstyrrelser. Derfor fjerner vi 'føler sig fed' fra listen af muligheder.

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere