Flere Free-to-Play spil på vej til konsollerne

Gratis spil har indtil videre primært været tilgængelige på mobil og pc, men Free-to-Play markedet vokser med stigende hast ind på konsolmarkedet

I år kan du nyde endnu flere gratis spil på din PlayStation, Xbox og Nintendo konsol. (Foto: Flickr/Joey)
I år kan du nyde endnu flere gratis spil på din PlayStation, Xbox og Nintendo konsol. (Foto: Flickr/Joey)

Der var engang, hvor listen af gratis spil til computeren ikke talte meget mere end skak og minestryger. Den tid er for længst ovre, og nu findes der nærmest flere gratis spil end betalende.

Flere af dem er nogle af verdens mest populære spil, og de tjener deres penge på en relativ ny facon – nemlig gennem brugernes køb af in-game tilbehør og bonusser.

Indtil videre har de fleste af de såkaldte Free-to-Play spil kun været tilgængelige på pc og mobilenheder, mens størstedelen af spil til PlayStation, Xbox og Nintendo har kostet et større eller mindre beløb at spille.

Se også: Lollipop til Sony Xperia Z2 og Z3 Compact

Det er tilsyneladende ikke en holdbar økonomisk løsning for konsolgiganterne, der gerne vil have en bid af Free-to-Play-kagen, skriver Wired Magazine.

Konsolverdenen indgår nemlig i stigende grad et samarbejde med de store Free-to-Play spil på pc- og mobilmarkedet. Senest annoncerede Wargaming, at deres populære MMO 'World of Tanks' er på vej til Xbox, mens Sony har annonceret, at der kommer flere Free-to-Play spil til PlayStation 4 i løbet af året, heriblandt open-world zombiespillet H1Z1.

Måske er det derfor bedre at sige, at det er udvalget og kvaliteten af Free-to-Play spillene, der vil blive bedre hos de store konsoller i løbet af den næste tid.

Kan Free-to-Play måle sig med Pay-to-Play?
Spørgsmålet er så om de nye gratis spil til PlayStation 4 og de andre konsoller overhovedet er værd at bruge tid på. Og det korte svar er ja – for de gratis spil bliver bedre og bedre i takt med at udviklerne finder nye måder at tjene penge på.

Se også: Klinik hævder at kunne ændre din øjenfarve

Hvis man kan holde sig fra at spendere penge på in-game tilbehør, vil man kunne få mange gode timer ud af Free-to-Play spillene, uden at skulle betale en krone for underholdningen.

Både Nintendo, Playstation og Xbox tilbyder allerede nu en række Free-to-Play spil.

Flere følger i år, så hold øje med Xbox Store, PlayStation Store og Nintendo Store for nye udgivelser.

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere