Dobbelt mavepuster til Samsung

Den koreanske elektronikgigant taber vigtigt slag i patentkrigen mod Apple – EU indleder undersøgelse om konkurrenceforvridende virksomhed

Samsung må stadigvæk ikke sælge Galaxy Tab 10.1 i Tyskland, og nu indleder EU undersøgelse af det koreanske firma for patentmisbrug. (Foto: Samsung)
Samsung må stadigvæk ikke sælge Galaxy Tab 10.1 i Tyskland, og nu indleder EU undersøgelse af det koreanske firma for patentmisbrug. (Foto: Samsung)

Samsung har måtte æde et par hårde stød til kroppen. Den Europæiske Union netop har meddelt, at man indleder en undersøgelse om konkurrenceforvridende virksomhed, og en domstol i Tyskland har opretholdt forbuddet mod salg og markedsføring af tablet-computeren Samsung Galaxy Tab 10.1.

Samsung og Apple har gang i en blodig patentkrig i flere lande i forsøget på, at stjæle markedsandele fra hinanden. Apple hævder, at Samsung skamløst kopierer designet fra iPad og iPhone, og Samsung anklager Apple for at krænke firmaets patenter relateret til 3G-teknologien i maskinerne.

LÆS OGSÅ:Lækkert Samsung-grej afsløres i Barcelona

Anklaget for patentmisbrug
Men hvor regionsdomstolen i Düsseldorf netop har opretholdt forbuddet mod salg og markedsføring af Galaxy Tab 10.1 i Tyskland – som Apple siger krænker designretten i forhold til iPad – så er EU ikke videre begejstrede for, at Samsung bruger sine 3G-patenter i krigen mod Apple.

De europæiske monopolmyndigheder har netop indledt en undersøgelse af, hvorvidt Samsung misbruger sin stærke position indenfor 3G, for den koreanske elektronikgigant lovede tilbage i 1998, at man ville licensere sine teknologier inden for 3G på en ’fair, fornuftig og ikke-diskriminerende måde.’ Sådanne aftaler, kendt som FRAND (fair, reasonable, and non-discriminatory terms, red.) er nødvendige for at kunne etablere markedstandarder.

LÆS OGSÅ:Androiderne haler ind på iPad

Kort og godt, så siger EU-reglerne at et firma, der har ejer patenter indenfor et standardiseret område er forpligtiget til at licensere dem ud i flæng til en rimelig pris.

Hvis Samsung findes skyldig i konkurrenceforvridende virksomhed, så kan firmaet potentielt blive pålagt en bøde på op til 10 procent af de årlige indtægter.

LÆS OGSÅ:Samsung gør igen grin med Apple

Udnyttede iPad'ens omdømme
Hvad angår forbuddet af Galaxy Tab 10.1 i Tyskland, så skrev domstolen i Düsseldorf i sin kendelse, at ’Samsung uretmæssigt benyttede sig af iPad’ens enorme omdømme og prestige.’

Samsung er kommet udenom forbuddet mod salg af Galaxy Tab 10.1 i Tyskland ved at lancere en ny model, hvor designet er ændret lidt, hvilket blandt andet betyder, at højttalerne er flyttet fra siderne og op på fronten på hver sin side af skærmen. Den sælges under navnet Galaxy Tab 10.1N.

Apple har også sagsøgt Samsung i Holland og Australien, men her har domstolene fundet frem til, at Galaxy Tab 10.1 ikke krænker Apples designret, og at tablet-computeren derfor frit kan sælges og markedsføres i de to lande.

0 kommentarer
Vis kommentarer