Windows 8 færdig om under et år

Arbejdet skrider hurtigt frem og Microsoft kan være klar med Windows 8 allerede til april, rapporterer respekteret Microsoft-ekspert

Windows 8 kan allerede være færdigt til april næste år, skriver amerikansk Windows-ekspert. (Foto: Microsoft)
Windows 8 kan allerede være færdigt til april næste år, skriver amerikansk Windows-ekspert. (Foto: Microsoft)

Den amerikanske journalist fra ZDNet, Mary-Jo Foley, har det måske bedste kildenetværk når det kommer til historier om Microsoft, og hun rapporterer nu, at flere kilder fortæller hende, at arbejdet med Windows 8 skrider hurtigere frem end først antaget.

I dette blogindlæg skriver Mary-Jo Foley, at Microsoft potentielt kan have en færdig udgave af Windows 8 klar allerede om 10 måneder, nemlig til april 2012. Der vil være tale om en såkaldt RTM-version (Release to Manufacturing), der er den kode som, Microsoft leverer til pc-producenter som HP, Dell og Acer.

Første beta til september
Den helt færdige udgave af Windows 8 kunne så være ude på pc’er og butikshylderne i løbet af sensommeren eller det tidlige efterår. Til sammenligning nåede Windows 7 sin RTM-status i juli 2009 og var ude i butikkerne til oktober 2009.

LÆS OGSÅ:Afsløret: Her er Windows 8

Foley skriver også, at Microsoft planlægger at frigive en betaversion af Windows 8 til softwareudviklere allerede til september i forbindelse med udviklerkonferencen BUILD, der løber af stablen i Anaheim i Californien fra den 13.-16. september.

Måske offentlig test
Skal vi tro Foleys kilder, så vil Microsoft kun udgive denne ene beta og dernæst frigive en såkaldt ”Release Candidate” af Windows 8 omkring årsskiftet. Der er en chance at vi almindelige dødelige får mulighed for at lege med denne udgave af operativsystemet. Microsoft frigav en offentlig ”Release Candidate” af Windows 7, der blandt andet var med til at rette mange fejl og få operativsystemet hurtigere klar til endelig lancering.

LÆS OGSÅ:
Microsoft vil lave sin egen iPad

Windows 8 bliver den første udgave af Windows 8, der er optimeret til brug med fingerkommandoer. Det vil også være det første Windows, der virker på de ARM-baserede processorer, der sidder i de tablet-computere og smartphones, der i dag kan hives ned fra butikshylderne.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere