Wii U kan ikke spille dvd eller Blu-ray

Nintendos kommende Wii U, kan ikke bruges som filmafspiller til dvd eller Blu-ray-skiver. Prisen skal holdes nede, lyder forklaringen

Wii U vil kunne en masse ting, men afspilning af dvd- og Blu-ray-skiver er ikke en af dem. (Foto: Nintendo)
Wii U vil kunne en masse ting, men afspilning af dvd- og Blu-ray-skiver er ikke en af dem. (Foto: Nintendo)

Når Nintendos kommende Wii U-konsol næste år ryger ud på butikshylderne bliver det uden muligheden for at bruge maskinen til at afspille dvd’er eller Blu-ray-skiver. Det har Nintendos direktør, Satoru Iwata, afsløret ved et møde for investorer og markedsanalytikere.

- Wii U vil ikke være i stand til at afspille dvd- eller Blu-ray-film, sagde Iwata.

TV:
Wiiiiihuuuuu for en Wii U

Skal vi tro Nintendo-direktøren, så er grunden, at der allerede er så mange maskiner ude i folks hjem, der er i stand til at afspille dvd- og Blu-ray-film, ’at det ikke berettiger de omkostninger, der er involveret ved at bygge denne funktionalitet ind i Wii U-konsollen.’

Den nuværende Wii-konsol er heller ikke i stand til at afspille dvd’er, men funktionaliteten kan aktiveres ved at hacke maskinen. Både Microsofts Xbox 360 og Sonys PlayStation 3 kan afspille dvd’er, og sidstnævnte afspiller også Blu-ray-skiver.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere