Nu kommer iPad-mutanterne

CES 2011: ASUS har afsløret tre nye tablet-computere med berøringsfølsomme skærme, der skal stjæle opmærksomheden fra Apples iPad

Eee Pad Slider og Eee Pad Transformer kommer begge med Android 3.0 og tastatur. De er ude på butikshylderne til april-maj. (Foto: ASUS)
Eee Pad Slider og Eee Pad Transformer kommer begge med Android 3.0 og tastatur. De er ude på butikshylderne til april-maj. (Foto: ASUS)

Verdens største elektronikmesse CES åbner først dørene på torsdag, men det har ikke forhindret taiwanske ASUS i at annoncere et væld af nye tablet-computere, der skal konkurrere med iPad.

Der er først og fremmest tale om ASUS Eee Pad Slider og Eee Pad Transformer. Begge har 10,1-tommer berøringsfølsom med 1280 x 800-pixel opløsning, en helt ny hurtig dualcore-processor og et væld af forbindelser, eksempelvis USB og HDMI samt Wi-Fi og Bluetooth.

Bruger Google Android 3.0
Eee Pad Slider har et tastatur, der glider ud bag skærmen, så du kan bruge den som erstatning for din bærbare computer, mens Eee Pad Transformer kommer med en dock, der har indbygget tastatur og ekstra batteri, der fordobler batterilevetiden fra otte til 16 timer.

Begge maskiner er udstyret med 1,2-megapixel kamera til videochat og et 5-megapixel kamera til fotos og video. De vil bruge Android-operativsystemet i den kommende version 3.0, der endnu ikke er blevet officielt annonceret af Google.

ASUS Eee Pad Slider måler 273 x 180 x 17,7 millimeter og vejer 886 gram. Den forvente klar til maj og vil koste mellem 500-800 dollars (3.500 til 5.500 kroner, red.).

ASUS Eee Pad Transformer er blot 12,9 millimeter tynd, vejer 680 gram og skulle være klar til april. Den forventede pris er mellem 400-700 dollars, eller cirka 2.800 til 4.900 kroner.

Windows 7 som tablet
Er du interesseret i en fuldblods Windows-computer i tablet-størrelse, så er ASUS også på vej med Eee Slate EP121 med 12,1-tommer skærm. Her er hjertet Intels hurtige Core i5-470M-processor, der akkompagneres af op til fire gigabyte hukommelse og 64-gigabyte lagerplads. Den kører Windows 7, har indbygget webkamera og HDMI-udgang, så du kan koble den til stuealteret. Den er klar senere på måneden til en forventet pris på omkring 7.000 kroner.

Ekstra Bladet er med på CES i Las Vegas fra 6.-9. januar. Følg med på ekstrabladet.dk/kup/elektronik og ekstrabladet.tv

1 af 4 ASUS Eee Pad Transformer har 10-tommer berøringsfølsom og en dock med tastatur og ekstra batteri. (Foto: Gizmodo.com)
2 af 4 ASUS Eee Pad Slider set bag fra. (Foto: ASUS)
3 af 4 ASUS Eee Slate EP121 er en fuldblods Windows 7-computer gemt væk inde bag en 12-tommer berøringsfølsom skærm.
4 af 4 Eee Pad Slider og Eee Pad Transformer kommer begge med Android 3.0 og tastatur. De er ude på butikshylderne til april-maj. (Foto: ASUS)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen