Danske iPads uden hotspot

Apples nye iPad kan dele sin 3G-forbindelse med omverdenen, men funktionen er ikke aktiveret for størstedelen af brugerne i Danmark

Den nye iPad har hurtig 3G-forbindelse, men de fleste danske teleselskaber har glemt at aktivere funktionen. (Foto: Apple)
Den nye iPad har hurtig 3G-forbindelse, men de fleste danske teleselskaber har glemt at aktivere funktionen. (Foto: Apple)

En smart funktion i den nye iPad er, at hvis du har en model med mobilt bredbånd, så kan du dele 3G-forbindelsen med andre gadgets via Wi-Fi. Men har du et dataabonnement hos TDC, 3 eller Telenor, så kan du ikke bruge funktionen. Det skriver Recordere.dk.

Internetdeling dukker simpelthen ikke op i Indstillingerne, og problemet er ifølge websiden, at teleselskaberne skal lave en operatørfil med indstillinger og sende til Apple. Den bliver så sendt ud til forbrugerne via iTunes, men det er kun Telia, der har formået at gøre det indtil videre.

LÆS OGSÅ:Nu kommer de rigtige Google-tablets

Det skal nok komme
- Vi er blevet taget med bukserne nede. Vi vidste ikke at der var forskel på iPad2 og 3 i den retning. Vores mobile bredbånd skal virke, uanset om det er en iPad, eller et almindeligt 3G modem” siger direktør for Mobilt Bredbånd hos TDC, Steen Meyerhoff, til recordere.dk.

Både TDC og 3 udtaler til Recordere.dk at Internetdeling bliver aktiveret før eller siden, men teleselskaberne oplyser ikke om der er tale om dage, uger eller måneder.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere