Nu kan du prøve Windows 8

Softwaregiganten har præsenteret en næsten færdig udgave af sit kommende operativsystem – alle og enhver kan frit downloade det fra nettet

Sådan ser den nye brugergrænseflade ud i Windows 8. Den er optimeret til berøringsfølsomme skærme, men virker også fint med mus og tastatur, lover Microsoft. (Foto: Microsoft)
Sådan ser den nye brugergrænseflade ud i Windows 8. Den er optimeret til berøringsfølsomme skærme, men virker også fint med mus og tastatur, lover Microsoft. (Foto: Microsoft)

Microsoft er klar med en smugkigsversion af Windows 8, som du kan hente fra nettet og installere på din computer allerede nu. Afsløringen af det nye operativsystem fandt sted på Mobile World Congress-messen i Barcelona, hvilket sætter en tyk fed streg under, at Microsoft vil ind i den mobile arena og konkurrere med Apples iPad og Android-tablets.

Smugkigsversionen af Windows 8, som du kan hente her, byder på en helt ny brugergrænseflade, der er optimeret til brug med berøringsfølsomme skærme. Visuelt minder Windows 8 meget om firmaets Windows Phone-software til smartphones.

LÆS OGSÅ:Hybrid-pc med WIndows 8

Har ikke glemt musen
Microsoft gjorde det dog klart, at selvom Windows 8 er lavet til at blive brugt med fingerkommandoer, så fungerer det lige så godt med mus og tastatur.

- Med Windows 8 har vi gentænkt de forskellige måder, hvorpå folk interagerer med deres pc og hvordan vi kan få alt til at føles som en naturlig forlængelse af enheden, hvad enten folk bruger en Windows 8-tablet, en bærbar computer eller en stationær computer, sagde Steven Sinofsky, ansvarlig for Windows-afdelingen hos Microsoft.

Denne version af Windows 8 er ikke helt færdig, men det er tæt på, og Microsoft fortæller, at man har foretaget over 100.000 ændringer til koden siden en tidlig udviklerkopi blev præsenteret i september sidste år.

LÆS OGSÅ:Windows 8 kan fikses på fem minutter

Gratis apps i Windows-butik
På trods af, at enhver frit kan hente og installere Windows 8, så anbefales det kun til avancerede brugere, der har forståelse for, at tingene måske ikke altid spiller som de burde med betasoftware.

Microsoft ville ikke sige noget om, hvornår Windows 8 forventes færdigt, men der er udbredt forventning om, at operativsystemet vil kunne købes engang til efteråret.

Windows 8 kommer med indbygget Windows-butik, hvorfra du finder, downloader og installerer apps – og alt softwaren kan hentes og installeres gratis i prøveperioden. Med Windows 8 bliver din brugerkonto også koblet op mod skyen og Microsofts egen SkyDrive-tjeneste. Det betyder at alle indstillinger, bogmærker, baggrundsbilleder kan synkroniseres problemløst på tværs af flere computere.

LÆS OGSÅ:Windows 8 slår Flash ihjel

Bruger færre ressourcer
I den generelle brugeroplevelse har Microsoft hentet stor inspiration fra den måde vi bruger vores smartphones og tablets, med nem opsætning af e-mail, kalender og kontaktpersoner, og håndtering af personlige filer og multimedieindhold som film, fotos og musik

Microsoft lover, at Windows 8 bruger færre ressourcer end sine sin forgænger, og hvis din nuværende maskine kan køre Windows 7, så vil den også kunne klare Windows 8 uden problemer.

1 af 3 Windows 8 får indbygget app-butik, hvorfra du finder, downloader og installerer nyt software. (Foto: Microsoft)
2 af 3 Internet Explorer 10, som det tager sig ud i Windows 8. (Foto: Microsoft)
3 af 3 Sådan ser den nye brugergrænseflade ud i Windows 8. Den er optimeret til berøringsfølsomme skærme, men virker også fint med mus og tastatur, lover Microsoft. (Foto: Microsoft)
0 kommentarer
Vis kommentarer