Microsoft benægter Office til iPad

Amerikansk medie har billede af Office på iPad, og skriver at app’en kan være klar indenfor kort tid – Microsoft benægter, sådan da

The Daily har publiceret dette billede af Office på iPad, men Microsoft siger, at det ikke er firmaets software, der kan ses på billedet. (Foto: The Daily)
The Daily har publiceret dette billede af Office på iPad, men Microsoft siger, at det ikke er firmaets software, der kan ses på billedet. (Foto: The Daily)

Den amerikanske avis, The Daily, har gjort lidt af et scoop, siger de selv. Avisen har fået fingrene i, hvad de selv siger er en prototype af Microsoft Office til iPad, og har endda publiceret et billede af app’en kørende på en iPad. Ifølge historien vil app’en potentielt være klar til download indenfor få uger.

Der har igennem længere tid været rygter om, at Microsoft arbejder på en udgave af Office til Apples iPad, men Microsoft benægter historien og siger, at det i alt fald ikke er Microsoft-software, der kan ses på billedet.

LÆS OGSÅ:Bekræftet: iPad 3 får super HD-skærm

Det er ikke vores software
Efter historien røg online på TheDaily.com, bad The New York Times om en kommentar fra Microsoft, og her lød beskeden at ’historien på The Daily er baseret på ukorrekte rygter og spekulation.’ Talspersonen fra Microsoft ville ikke komme med ydere kommentarer, men sagde dog at den afbillede app ’ikke var Microsofts software.’ Microsoft kom med samme udmelding til den ansete teknologijournalist Mary-Jo Foley fra ZDNet.

Teknologiredaktøren fra The Daily, Peter Ha, svarede igen og skrev på Twitter: ’Vi har ikke fabrikeret billedet, Vi fik en demo af app’en af en person fra Microsoft.’

Hvem skal man tro på? Microsoft har også en Twitter-konto, og her skrev softwaregiganten: ’Stor respekt for The Daily, men desværre er der nogen der fodrer dem med forkert information, og det bliver klart indenfor ”de næste par uger.”’

LÆS OGSÅ:Apple tester mindre iPad

Afsløringer i Barcelona om få uger
Hvad sker der indenfor de næste par uger? Der bliver afholdt Mobile World Congress i Barcelona i Spanien, og her forventes Microsoft at fortælle om nyt relateret til Windows Phone og det kommende Windows 8. Hvem med, måske vi også ser udgave af Office til iPad dernede.

Microsoft har allerede bekræftet, at firmaet arbejder på Office 15, og at der vil komme en udgave, der er optimeret til brug med tablet-computere med berøringsfølsomme skærme.

Ekstra Bladet er tilstede på Mobile World Congress i Barcelona, der løber af stablen fra den 27. februar til den 1. marts.

0 kommentarer
Vis kommentarer