Apple bekræfter iCloud

På mandag vil Steve Jobs afsløre Apples nye tjeneste i skyen, der får navnet iCloud, samt ny software til iPhone, iPad og Mac-computerne

Steve Jobs afslører tjeneste i skyen og ny software til iPhone, iPad og iPod Touch samt Mac-computerne på mandag. (Foto: Apple)
Steve Jobs afslører tjeneste i skyen og ny software til iPhone, iPad og iPod Touch samt Mac-computerne på mandag. (Foto: Apple)

Det har været rygtes i månedsvis, at Apple vil lancere en tjeneste i skyen, der på en eller anden måde vil gøre det lettere at få adgang til musik, film og personlige data uden at du skal synkronisere med et kabel til din computer.

Nu har firmaet endelig bekræftet at sådan en tjeneste er på vej og at den får navnet iCloud. Vi får dog ikke at vide hvad iCloud reelt vil byde på, blot at Apples direktør, Steve Jobs, vil afsløre godterne på mandag, den 6. juni, på Apples årlige udviklerkonference i San Francisco.

Ingen ny iPhone lige nu
’Ved åbningstalen vil Apple afsløre den næste generation af software – Lion, den ottende større lancering af Mac OS X; iOS 5, den næste version af Apples avancerede mobile operativsystem til iPad, iPod og iPod Touch; og iCloud, Apples kommende tjeneste i skyen,’ lyder pressemeddelelsen.

Normalt præsenterer Steve Jobs årets nye iPhone-model i løbet af juni, men i år forventes Apple udelukkende at fokusere på software og nu altså også iCloud. Det forventes, at Apple i år udskyder afsløringen af den næste iPhone, der spås at få navnet iPhone 4S eller iPhone 5, til engang i løbet af september.

Steve Jobs har været på sygeorlov siden januar, men kom tilbage for at afsløre iPad 2 og vil altså også være klar på scenen på mandag. Forskellige amerikanske blogs rapporterer, at Apple-direktøren i stigende grad spottes på Apples hovedkvarter i Cupertino i Californien. Det antyder at mandens helbred er i bedring.

Sidste måned kom det frem, at Apple har købt domænenavnet iCloud.com for 4,5 millioner dollars (23 millioner kroner, red.) og firmaet har igennem længere tid bygget et gigantisk datacenter i den amerikanske delstat, North Carolina, der forventes at skulle fungere som fundament for den kommende iCloud-tjeneste.

Pladeselskaberne med ombord
Forskellige amerikanske medier har rapporteret, at Apple har forhandlet nye aftaler på plads med de pladebranchen, der vil gøre det muligt for firmaet at tilbyde at lagre kundernes musiksamling i skyen, altså på firmaets servere. På den måde vil du have adgang til al din musik, også selvom du ikke har plads til hele samlingen på mobilens indbyggede hukommelse.

LÆS OGSÅ: Google klar med musik-service

Cnet.com rapporterer, at Apple også prøver at få aftaler på plads med filmstudierne, så man vil kunne tilbyde lignende funktionalitet med film og tv-serier.

Steve Jobs indtager scenen i San Francisco klokken 19.00 dansk tid. Følg nyhederne her på Ekstrabladet.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere