Hovsa: Afslørede Google lige deres næste tablet

Et billede på Andorids officielle hjemmeside viser en tablet, som så vidt vides ikke burde eksistere (endnu)

Det er ikke Googles nye Nexus 7 og heller ikke en Nexus 10. Er det måske en kommende Nexus 8 eller i virkeligheden bare en papmodel ... (Foto: Android.com)
Det er ikke Googles nye Nexus 7 og heller ikke en Nexus 10. Er det måske en kommende Nexus 8 eller i virkeligheden bare en papmodel ... (Foto: Android.com)

Det er efterhånden mere end vanskeligt for it-selskaber at holde deres nye produkter fuldstændigt hemmelige, og så kan man endda få den tanke, at enkelte måske endda med vilje lækker detaljer til diverse internetsider for at holde hypen om produkterne så høj som overhovedet muligt frem til den officielle præsentation.

Det hører dog til sjældenhederne, at selskaberne ligefrem selv præsenterer noget på forhånd, men det er muligvis lige præcist hvad Google har gjort. I hvert fald hvis man skal tro gisningerne rundt om på nettet efter at selskabet opdaterede deres side for Android. Styresystemet er netop blevet opdateret, og det samme blev siden for det, og blandt indholdet præsenteres man blandt andet for et billede af en kvinde med en tablet. Det sker lidt nede på siden under punktet ' A Library that goes with you'. Det er alene billedet, der har skabt opmærksomhed, for den pågældende tablet ligner ikke noget, som Google tidligere har sendt på markedet.

Se også: Google lancerer Android Kit Kat og Nexus 5

Skal man tro de allerede mange gisninger rundt om på nettet, så er der tale om en 8"-tablet. Dermed placerer den sig mellem Google Nexus 7 og Google Nexus 10. Det kunne også være en opdateret version af 7"-modellen, men da man netop har lanceret en sådan, så virker det ikke så sandsynligt. Til gengæld er den åbenlyst mindre end 10"-modellen.

Nu kan der naturligvis også bare være tale om en fejl i forbindelse med fotograferingen, hvor der er brugt en tablet-demomodel, der aldrig er tænkt som andet end illustration, hvilket blandt andet kunne forklare, hvorfor det ser ud til, at der ikke er noget frontkamera. I en verden, hvor selv små nyheder og rygter kan skabe store overskrifter, så er det bare ikke nær så interessant.

Og så har Google iøvrigt begået en lignende 'fejl' tidligere.

Selskabets nye LG Nexus 5 dukkede således op i en video for den nye version af Android i september, hvor man vel og mærke ikke havde præsenteret telefonen endnu. Videoen blev pillet af YouTube, men da var billederne allerede begyndt at florere rundt om på nettet.

Vagthund Mobilskole: Her er 5 alternative iPads

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere