Spejl tager selfie og smider det på twitter

Et amerikansk firma har udviklet et spejl, som kan tage et selfie og straks dele det på twitter

(Foto: iStrategyLabs)
(Foto: iStrategyLabs)

Nu er det slut med akavede selfies med strakt arm hjemme foran toiletspejlet.

Det amerikanske firma iStrategyLabs har nemlig opfundet et spejl, som både kan tage dit selfie og efterfølgende også selv kan dele det på twitter.

Spejlet S.E.L.F.I.E. - The Self Enhancing Live Feed Image Engine - består af et tovejs spejl, en Mac mini, et webcam og LED lys.

Det er en genkendelses-software i Mac'en, som genkender personen og sætter fotooptagelsen i gang, mens LED lysene indikerer, hvornår billedet bliver taget.

Når billedet er taget, smider softwaren dit navn på billedet og deler det på twitter.

S.E.L.F.I.E. er endnu ikke sat i produktion, men hvis man ønsker et selfie-spejl til badeværelset, kan iStrategyLabs kontaktes for et eksemplar.

1 af 2 (Foto: iStrategyLabs)
2 af 2 (Foto: iStrategyLabs)
0 kommentarer
Vis kommentarer