Scor dine Facebook-venner med et klik

Med en ny app kan du uden risiko finde ud af, om dit facebook-crush vil i kanen med dig - og snart kan du bruge den som score-gps i byen

Du kan tagge dine venner af modsat køn, hvis du gerne vil i kanen med dem. Og de opdager det kun, hvis også gerne vil score dig. (Foto: All Over Press)
Du kan tagge dine venner af modsat køn, hvis du gerne vil i kanen med dem. Og de opdager det kun, hvis også gerne vil score dig. (Foto: All Over Press)

Et enkelt klik kan gøre det. Med en ny, dansk iPhone-app koblet op på Facebook kan du hurtigt og sikkert finde ud af, om hende den lækre på din venneliste er frisk på en fræk fredag aften med dig. Det har 28.000 facebookbrugere allerede gjort.

Med den nye danskudviklede app Chilinut kan du via din telefon tagge alle på din venneliste som enten 'hot' eller 'chili'. Chili-tagget betyder, at du betegner den taggede som et scoreemne og gerne vil i kanen med vedkommende. Men du risikerer ikke noget, for den anden part opdager det kun, hvis begæret er gensidigt, og han eller hun også tagger dig som 'chili'. Så er der match, og så kan du se, hvem din næste potentielle scoring er. Hvis du altså disker op med en 20'er og opgraderer gratisversionen af Chilinut.

- Med Chilinut er det helt åbenlyst, om man vil eller ikke vil. Har du tagget en ven som 'chili', så handler det om sex. 'Hot' er mellemlaget som både kan være om venner og veninder, men også betyder, at den, man tagger, er lækker, siger manden bag den kække app, Henrik Andersen.

Se også: Sex-mission fuldført: Fik 1,3 mio likes

Han fik ideen til score-app'en, da han var til reunion med sine gamle handelsskolevenner.

- Der var mange, der klagede over det besværlige på datingsites og alt det, man skal igennem. Det ville jeg gerne udfordre, så jeg fik ideen til en app, der går lige på og hårdt, siger han.

Chilinut er dog ikke den første app, der hurtigt og sikkert kan føre dig sammen med dem af dine facebook-venner, som du gerne vil mere end netflirte med. Den udenlandske app Bang With Friends kører efter stort set samme princip. Men herhjemme er det første sats på hardcore Facebook-scoringer.

Score-gps på vej
Han er klar over, at man kan bruge app'en på flere måder.

Se også: Nyt site: Studerende mødes til tilfældig sex

- Jeg tror, der er tre måder. Der er dem, der vil booste deres selvtillid og bare blære sig med, at 30 af deres venner gerne vil kneppe dem. Og så er der den gruppe, der er for generte til at spørge direkte, de kan her prøve sig frem uden at udstille sig selv. Og den sidste gruppe er dem, der vil score alle, de kan bare tagge alle og se, hvem der matcher, siger Henrik Andersen til ekstrabladet.dk.

Henrik Andersen har allerede planer om at udvide app'en til en reel score-gps.

- Vi vil udvikle den, så den ikke kun inkluderer facebookvenner, men så man inden for en radius af for eksempel fem kilometer kan tagge folk, der også har app'en. Så hvis du står på Strøget i København, kan du lynhurtigt finde en, som du finder chili, og som også tagger dig som chili. Og så vil man også kunne sende en kort besked med til sin udkårne, lover Henrik Andersen.

Se også: 5 grunde til at elske uforpligtende sex

Når den kommer, er der vist ingen undskyldning for at tage alene hjem...

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere