Lad telefonen styre din cykel

FlyKly Smart Wheel er et højteknologisk cykelhjul med elmotor, som styres fra din smartphone. Du skal dog stadig have hænderne på styret

Vi kender smartphones og smart tv. Men nu skal cyklen også have smarte hjul: Smart Wheel. Det mener FlyKly med sin opfindelse FlyKly Smart Wheel, der er et app-styret cykelhjul med elmotor og intelligente egenskaber. Med den tilhørende app kan man kontrollere fart og distance, samt se kort og rejseplanlægger direkte på mobilen. Jhulet fungerer også som lås, og hvis nogen flytter din cykel, sender den indbyggede GPS havelågens position til dig.

Læs også: Årets anlæg

Som mange andre opstartsfirmaer bygger FlyKly på crowdfunding via webstedet kickstarter.com. Man kan nu forudbestille sit hjul ved at afgive en lovning om donation på Kickstarter. Pengene trækkes kun, hvis projektet får støtte nok til at kunne gennemføres, og hjulet kan så leveres i maj 2014. FlyKly er et slovensk start-up med base i Brooklyn, New York.

Smartphonen styrer fart, distance og batteritid
Ved hjælp af FlyKlys app kobler du din smartphone til dit Smart Wheel. Med app’en kan du styre hastigheden og få vist rute, distance, rejsetid og batteriniveau. man kan også få overblik over brugsmønstre og -vaner, som registreres gennem hjulets mange sensorer. Ved at sammenkøre data fra andre brugere kan app’en foreslå hurtigere og mere sikre ruter, for eksempel gennem morgentrafikken.

Lås og GPS-sporing er indbygget
Hjulet kan låses med et enkelt tryk på smartphonen, og tjekke op på cyklens placering fra iPhone eller Android-enheder. I tilfælde af tyveri kan man let og hurtigt lokalisere cyklen via den indbyggede GPS. Hjulet tilbydes også med en tilsvarende smart cykellygte, som kan monteres på styret, sammen med en holder og oplader til din telefon.

Nem at installere på din cykel
Hjulet passer på stort set alle cykelrammer. Erstat det gamle hjul med Smart Wheel, installer FlyKlys gratis app, og cyklen er opgraderet. Hjulet vejer fire kilo og har indbygget elmotor. Hjulet opsamler samtidig energi ved opbremsning, som forlænger batteritiden. Tophastigheden er sat til 25 km/t, og rækkevidden på et fuldt opladet batteri er ca. 50 km.

Alle med interesse kan støtte projektet
FlyKlys Smart Wheel projekt finansieres gennem crowdfunding-sitet kickstarter.com, hvor alle interesserede kan støtte projektet med et beløb af eget valg. Smart Wheel opnåede støtte på over 500.000 kroner inden for de første 48 timer.

Læs også: CES Innovations: Trådløse højttalere i vinden

I dag har FlyKly solgt mere end 800 Smart Wheels, og kampagnen løber frem til den 25. november 2013. Smart Wheel er prissat til ca. 3.700 kroner, og Smart Light til ca. 350 kroner.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere