Sony søger patent på 'SmartParyk'

Den kreative tilgang til mobile enheder har nået nye højder

Sony har allerede et SmartWatch, men der er måske andre mobile enheder på vej. Selskabet har søgt patent på en paryk. (Foto: US Patent and Trademark Office)
Sony har allerede et SmartWatch, men der er måske andre mobile enheder på vej. Selskabet har søgt patent på en paryk. (Foto: US Patent and Trademark Office)

It-giganten Sony har tilsyneladende ikke tænkt sig at stå tilbage for konkurrenterne, når det gælder om at udtænke nye måder at være online i det offentlige rum. Mens intelligente ure allerede er kommet på gaden, og Google er på trapperne med deres brille-enhed, Google Glass, så har Sony søgt patent på en paryk. Eller en 'Wearable computing device', som det overordnet set hedder i patentansøgningen.

Vel og mærke en paryk, der kan tilføjes både kamera, gps og laserpen.

I praksis skal parykken kommunikere med yderligere en bærbar enhed. Der er som udgangspunkt tale om tre forskellige modeller. En, der kan bruges til at styre en powerpoint-præsentation, en der ved hjælp af gps og vibrationer kan fungere som hjælp til navigation og så en paryk, der skal måle kroppens tilstand, herunder blodtryk og temperatur.

- Det er en enhed, der skal optimere en bærbar computerenhed. Mindst én sensor, processoreren og kommunikationsenheden er placeret i parykken og i hvert fald delvist dækket, så den ikke kan ses, når den bruges, skriver Sony i patentansøgningen.

Selve parykken vil kunne bestå af eksempelvis hestehår, menneskehår, uld, fjer, hår fra yak og buffalohår eller syntetiske materiale.

Sony bekræfter over for Bloomberg, at man har søgt patent, men en talskvinde slår samtidig fast, at man endnu ikke har taget stilling til om projektet rent faktisk skal realiseres eller ej.

- Det er stadig i udviklingsfasen, siger talskvinde hos Sony, Saori Takahashi til nyhedsbureauet Bloomberg.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere