Test af Nokias første tablet: Den tredje vej

Med Lumia 2520 viser Nokia, at de godt kan finde ud af at bygge tablets. Men Microsofts operativsystem sætter skår i glæden

I Danmark forhandles Nokia Lumia 2520 hos Telenor.
I Danmark forhandles Nokia Lumia 2520 hos Telenor.

Nokia Lumia 2520
Tablet

Nokias tablet er helt igennem fremstillet af plastic, men kvalitetsoplevelsen er stadig i top. Der er ikke noget, der knirker eller knager, og faktisk virker den næsten lidt for robust og tung med sine 615 gram. Designfilosofien, det såkaldte Fabula-design, har Lumia 2520 tydeligvis til fælles med Nokias Lumia-smartphones.

Læs også: Apples nye operativsystemer

Vores testeksemplar kom i farvestrålende rød (alternativet er sort), og kanterne er afrundede og nærmest bløde, mens plasticoverfladen er så glat, at den skinner. Tabletten er med andre ord behagelig at holde i hænderne, også gennem længere tid, og den er også en fryd for øjet. Bare husk ikke at lægge pudsekluden for langt væk, for den skinnende plasticoverflade samler desværre på fedtfingre, og efter et par timer kommer Lumia 2520 hurtigt til at se ud, som om den har været i hænderne på en fire-årig.

Skærm
Det gælder også skærmen, hvilket desværre ikke er den eneste negative ting, vi har at sige om den 10,1" store Full HD-skærm med Nokias egen ClearBlack-teknologi. Sidstnævnte skal sørge for, at sort er helt sort, og hvid bliver kridhvid. Hvad sværten angår, så holder Nokia, hvad de lover, mens det går mindre godt for den hvide 'farve'.

Skærmen lider nemlig under gulstik, hvilket selvfølgelig bliver mest tydeligt, hvis man kigger på en skærmbillede med hvid baggrund, men også skinner igennem på fotos og video. Nuvel, faktisk betyder det, at billeder og film får en varmere glød, end tilfældet for eksempel er på en iPad Air, så det er et spørgsmål om smag og behag, om man finder skærmens gulstik problematisk eller ej.



Det er iPad Air øverst og Nokia Lumia 2520 nederst. At skærmen på sidstnævnte lider under gulstik kan ses med det blotte øje.
Det er iPad Air øverst og Nokia Lumia 2520 nederst. At skærmen på sidstnævnte lider under gulstik kan ses med det blotte øje.


Lyd
Gulstik eller ej, så har Nokia brugt ret meget krudt på skærmen i Lumia 2520. Det samme kan man ikke påstå om lyden. Vi testede med vores trofaste Philips Fidelio S2 in-ear hovedtelefoner, som leverer en klar og ufiltreret lyd, og selvom vi ikke ligefrem kan klage over lyden i Nokias tablet, så mangler den power og volumen.

Software
Men Lumia 2520’s store akilleshæl er Windows RT. Jo, version 8.1 er bedre end den oprindelige RT-version, som vi oplevede, da vi testede Microsofts første Surface-tablet, og der er også kommet flere apps til, som ellers tidligere har glimret ved deres fravær (for eksempel Facebook og Twitter), men sine steder er platformen stadig brugeruvenligt opbygget.

Læs også: Gratis Windows fra Microsoft

For eksempel i Foto-app’en støder man panden mod en mur, hvis man har sine billeder liggende på et microSD-kort. For man kan kun vælge imellem Biblioteket Billeder, der ligger lokalt, og SkyDrive som kilde. Indhold fra microSD-kortet kommer man slet ikke i nærheden af. Hvad nytter det så, at man kan udvide hukommelsen? Ja udover, at der kun er 14,5 gigabyte til overs af de 32 gigabyte Lumia 2520 ellers er født med, når operativsystemet og de mange præinstallerede apps har taget deres.

Konklusion
Kort og godt kan man sige, at Nokia med Lumia 2520 har bevist, at firmaet godt kan finde ud af at bygge en tablet. Sågar en rigtig god en af slagsen med et lækkert design, robust byggekvalitet og en glimrende skærm. Men softwaren står Microsoft for, og Windows RT er og bliver en fuser.

Af de to Windows RT-baserede tablets på markedet er Nokia Lumia 2520 dog den bedste. Skærmen er en smule bedre, designet er mere brugervenligt, og så kommer Nokias tablet med mulighed for 4G/LTE-forbindelse, hvilket Surface 2 måtte undvære.

Læs hele testen

0 kommentarer
Vis kommentarer